Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

125 107. Kuldes Indflydelse paa Styrkeegenskaberne. Vi komme endelig til Temperaturens Indflydelse paa Styrkeegenskaberne og ville først betragte Kuldens. I stærk Kulde er i Reglen Jærn og Staal skørere end ved almindelig Tempera- tur, men Staal synes at blive mere skørt end Svejsejærn. Forholdene ere endnu langtfra tilstrækkelig udforskede. En Del Oplysningei' findes i Ingeniøren, 1895, S. 198 og vidtløftigere i Bauma- terialienkunde, 1896—97, S. 169 o. f., hvoraf her skal anføres, at Steiner fandt, at baade Svejsejærn og Staal bleve skørere i Kulden, navnlig hvis der i Prøvestykkerne forud var gjort et Mejselhug, saa at de altsaa vare ligesom saarede før Prøverne, medens Mehrtens derimod ved Koldbøjningsforsøg med en enkelt af ham undersøgt Thomasstaalsort fandt, at ved en Temperatur af -j-38° C., o: lavere, end den vilde forekomme i Praksis ved den Bro, hvortil Staalet skulde bruges, var der ingen tiltagende Skørhed af Betydning. Rudetoff har anstille! en stor Mængde Forsøg — se Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1895, S. 197 og 1897, S. 114. Paa S. 119 i sidstnævnte Afhandling anføres, at medens ved-i-20° C. Svejsejærn endnu ikke er bleven skørere, og Staal først begynder at blive det, er ved 80° C. Svejsejærn og navnlig Staal betydelig skørere end ved almindelig Varme. En Række Oplysninger om Forsøg ere endvidere meddelte i: Commission des méthodes d’essai, pre- miere session, tome II, 1895, p. 325 af A. Le Chatelier, der selv er kommen til det interessante Resultat, at Flydegrænsen ikke blot nærmer sig Brudgrænsen des mere, jo hurtigere Paavirkningen er — se S. 109, Lin. 7 f. o. — men ogsaa jo lavere Temperaturen er, saa at den f. Eks. ved under 4- 200 og hurtig Paavirkning maaske naar Brudgrænsen, saaledes at en ringe Mangel paa Homogenitet da let foraarsager Brud, før Flydningen er begyndt. En særlig Betydning har Staalets Skørhed i Kulde for Jærnbanetrafikken. Naar Jærnbaneskinner, Hjulbandager og Aksler springe lettere om Vinteren end om Sommeren, skyl- des dette i alt Fald til Dels Kuldens Indvirkning paa dem, om end Aarsagen for en væsentligDel ogsaa er at søge i, at den frosne Jord er mindre eftergivende og altsaa stivere at køre paa, hvorved Stødene under Kørselen blive stærkere. Denne sidste Aarsag blev fremsat af Knut Stijffe i hans paa udmærkede Forsøg grundede allerede i Jern-Kontorets Annaler 1866 fremkomne Arbejde: Om jerns och ståls elasticitet, tånjbarhet och absoluta styrka — jvnfr. S. 50, Lin. 18 f. n. En tysk Statistik over, hvorledes Hjulbandager af de forskellige Staalsorter ere tilbøjelige til at springe i de forskellige Maaneder af Aaret, er omtalt i Ingeniøren, 1895, S. 210. Tetmajer mener, — se Mitth. der Anstalt zur Prufung