Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
124 se Engineering, 1897, Vol. 64, p. 99, andre synlige med det blotte Øje. I en Kubiktomme af en Skinne har han udi'egnet, at der var over 34 Millioner Mikrorevner, se Engineering, 1897, Vol. 63, p. 501. Efter sine mange Undersøgelser har han endog opstillet en Specifikation over, hvorledes Skinner skulle være for bedst at undgaa Katastrofer formedelst Mikrorevner. Dels mener lian, at Martinstaal er at foretrække, da dets Fremstilling bedre lader sig kontrollere, dels og navnlig, at Kulstofindholdet bør ligge mellem 0,35 og 0,42 %, at Staalet bør indeholde saa lidt som mulig S, P, Si, og andre Urenheder, samt at Profilet bør være svært, m. m., se Engineering, 1897, Vol. 63, p. 504, endvidere at der er mindre Fare for Skørhed overfor Stød og Udmattelser ved et stort Indhold af bundet Kulstof, naar der kun er et ringe Mangan- indhold, saaledes at bægge tilsammen i en god Bessemerstaalskinne ikke bør overstige 1,2 °/0, se samme Tidsskrift, 1897, Vol. 64, p. 249 og 250. I Følge sammesteds, p. 299, griber ved et lavt Kulstofindhold og moderat Manganindhold Ferrit- og CarbidjBrtiklerne — se S. 66, § 65 — nemlig saaledes ind i hinanden, at der derved naas en god Sikkerhed imod Brud ved Vibrationer. Nogle andre Undersøgelser om Aarsagen til, at Jærnbaneskinner blive skøre ved Brugen, og hvori Mikrorevner ogsaa spille en Rolle, ere omtalte S. 110. De nævnte mikroskopiske Revner ville sædvanlig slet ikke svække Materialet overfor de almindelige Trækprøver eller Bøjea&^prøver, — jvfr. S. 27, Lin. 8 f. n. —, og man vil derfor ikke ved saadanne Prøver kunne konstatere, om Jærn eller Staal f. Eks. i en Bro er blevet svækket formedelst Udmattelse. Dette vil efter Andrews’ Mening kun kunne konstateres ved en mikroskopisk Undersøgelse. Ved at overtrække en Prøve af en Jærnbaneaksel, der viste en Revne, 0,02" engl. dyb, som tydeligvis betegnede et begyndende Brud, er det endog hændt, at Bruddet i Prøven, der var 1-1" engl. i Diam., skete et helt andet Sted, — se Johnson-, The Materials of Construction, 1897, Noten S. 127. Andrews mener, at det hjælper noget imod Rystelsers skadelige Indflydelse paa Maskindele, etc. at lade dem hvile sig, — se om Lokomotivers Udhviling Engineering, 1897, Vol. 63, p. 499, — men dette maa vist dog betvivles. Om endskønt der ogsaa fremdeles formedelst den ofte gen- tagne Paa virkning vil ske Ulykker ved Brud af Skinner, Jærn- baneaksler, Propelleraksler, Brokonstruktioner, Kanoner o. s. v., er der dog, hvis Andrews’ Forklaring er rigtig, den Beroligelse, at saadanne Brud kunne modvirkes ved at søge at undgaa de Blærer, Ansamlinger af Urenheder etc., der da i alt Fald for en Del ere Skylden i disse Ulykker, □ : at de ville blive sjældnere med de stadige Fremskridt, som ske i Staaltilvirk- ni ngen.