Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
se Engineering, 1897, Vol. 64, p. 99, andre synlige med det
blotte Øje. I en Kubiktomme af en Skinne har han udi'egnet,
at der var over 34 Millioner Mikrorevner, se Engineering, 1897,
Vol. 63, p. 501. Efter sine mange Undersøgelser har han endog
opstillet en Specifikation over, hvorledes Skinner skulle være
for bedst at undgaa Katastrofer formedelst Mikrorevner. Dels
mener lian, at Martinstaal er at foretrække, da dets Fremstilling
bedre lader sig kontrollere, dels og navnlig, at Kulstofindholdet bør
ligge mellem 0,35 og 0,42 %, at Staalet bør indeholde saa lidt
som mulig S, P, Si, og andre Urenheder, samt at Profilet bør være
svært, m. m., se Engineering, 1897, Vol. 63, p. 504, endvidere at
der er mindre Fare for Skørhed overfor Stød og Udmattelser ved
et stort Indhold af bundet Kulstof, naar der kun er et ringe Mangan-
indhold, saaledes at bægge tilsammen i en god Bessemerstaalskinne
ikke bør overstige 1,2 °/0, se samme Tidsskrift, 1897, Vol. 64,
p. 249 og 250. I Følge sammesteds, p. 299, griber ved et lavt
Kulstofindhold og moderat Manganindhold Ferrit- og CarbidjBrtiklerne
— se S. 66, § 65 — nemlig saaledes ind i hinanden, at der derved
naas en god Sikkerhed imod Brud ved Vibrationer. Nogle andre
Undersøgelser om Aarsagen til, at Jærnbaneskinner blive skøre ved
Brugen, og hvori Mikrorevner ogsaa spille en Rolle, ere omtalte
S. 110.
De nævnte mikroskopiske Revner ville sædvanlig slet ikke svække
Materialet overfor de almindelige Trækprøver eller Bøjea&^prøver,
— jvfr. S. 27, Lin. 8 f. n. —, og man vil derfor ikke ved saadanne
Prøver kunne konstatere, om Jærn eller Staal f. Eks. i en Bro er
blevet svækket formedelst Udmattelse. Dette vil efter Andrews’
Mening kun kunne konstateres ved en mikroskopisk Undersøgelse.
Ved at overtrække en Prøve af en Jærnbaneaksel, der viste en
Revne, 0,02" engl. dyb, som tydeligvis betegnede et begyndende
Brud, er det endog hændt, at Bruddet i Prøven, der var 1-1" engl.
i Diam., skete et helt andet Sted, — se Johnson-, The Materials of
Construction, 1897, Noten S. 127.
Andrews mener, at det hjælper noget imod Rystelsers skadelige
Indflydelse paa Maskindele, etc. at lade dem hvile sig, — se om
Lokomotivers Udhviling Engineering, 1897, Vol. 63, p. 499, — men
dette maa vist dog betvivles.
Om endskønt der ogsaa fremdeles formedelst den ofte gen-
tagne Paa virkning vil ske Ulykker ved Brud af Skinner, Jærn-
baneaksler, Propelleraksler, Brokonstruktioner, Kanoner o. s. v.,
er der dog, hvis Andrews’ Forklaring er rigtig, den Beroligelse,
at saadanne Brud kunne modvirkes ved at søge at undgaa de
Blærer, Ansamlinger af Urenheder etc., der da i alt Fald
for en Del ere Skylden i disse Ulykker, □ : at de ville blive
sjældnere med de stadige Fremskridt, som ske i Staaltilvirk-
ni ngen.