Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
Hvad Anvendelsen til Værktøjer angaar, skal her i.Tilknytning til
hvad der er sagt S. 101 øverst, meddeles følgende: Jo haardere Staalet
bliver ved Hærdningen, des stærkere kan man anløbe uden at faa
det for blødt, og des bedre bliver man af med Hærdeskørheden.
TilVærktøjer, der ikke skulle taale Slag—jvnfr. S. 71, Lin. 15 f. n. '
vælger man da kulstofrigt Staal, men det kulstofholdigere Staal er
ikke blot dyrere, men ogsaa vanskeligere at hærde, se S. 70, Lin.
5 f. n. Man bruger da til Barberknive og meget haardt Værktøj
Staal med 1,2 å 1,4 % Kulstof og anløber rødbrunt, til almindelige
Dreje- og Høvlestaal samt File Staal med 1 å 1,2 % Kulstof og an-
løber de nævnte Staal gult, medens File beholdes glashaarde, til
Bor, Koldmejsler og Saksekæber Staal med 0,7 å 0,9 % Kul og
anløber violet, almindelige Bor dog gult og Spiralbor rødbrunt, til
Skraamejsler Staal med 0,65 % Kul og anløber blaat o. s. v.
Hvad Digelstaals Anvendelse til Staalstøbning angaar, da
bruges det trods sin høje Pris til alle saadanne Maskindele,
hvor det vigtigste er, at der naas en særlig høj Sikkerheds-
grad for Driften.
Desuden anvendes det til Smedestykker, hvor der stilles
særlig høje Fordringer til Styrkeegenskaberne, fordi
Digelstaalet er saa rent og med saadan Sikkerhed lader sig
fremstille af en bestemt forlangt Beskaffenhed, at det er muligt
at naa en meget høj Styrke, uden at der derfor maa gives
Afkald paa den nødvendige Sejghed. Derfor anvendes det
undertiden, hvor man almindeligvis nøjes med det billigere
Martinstaal, f. Eks. til Aksler, saasom Skibsaksler, Jærnbane-
hjulbandager, Kanoner m. m. Til de her nævnte Anvendelser
udstøbes Digelstaalet i Coquiller som Blokke, der senere be-
handles ved Smedning eller Valsning for at fortætte dem —
se S. 27, § 30 — hvorefter Færdiggørelsen sker ved Drejning,
Boring o. s. v.
Til Kanoner laver nu kun Krupp og et russisk Værk Blokke
af Digelstaal, ellers bruges Martinstaal, — ja Krupp bruger maaske
endda kun Digelstaal til Kærnerørene.
112. Bessemerstaal. Bessemerstaal (fremstillet efter den
sure Proces) og Thomasstaal bruges derimod kun i ringe Mængde
til Værktøj, nemlig til grovere Værktøj.
Det er saadant med over 0,5 % C, der anvendes til Værktøj;
det samme bruges ogsaa til Fjedre.
Det allermeste Bessemerstaal og Thomasstaal har fra 0,08
til 0,45 % C. Den største Mængde Jærnb an eski nner — med
9