Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
129 Hvad Anvendelsen til Værktøjer angaar, skal her i.Tilknytning til hvad der er sagt S. 101 øverst, meddeles følgende: Jo haardere Staalet bliver ved Hærdningen, des stærkere kan man anløbe uden at faa det for blødt, og des bedre bliver man af med Hærdeskørheden. TilVærktøjer, der ikke skulle taale Slag—jvnfr. S. 71, Lin. 15 f. n. ' vælger man da kulstofrigt Staal, men det kulstofholdigere Staal er ikke blot dyrere, men ogsaa vanskeligere at hærde, se S. 70, Lin. 5 f. n. Man bruger da til Barberknive og meget haardt Værktøj Staal med 1,2 å 1,4 % Kulstof og anløber rødbrunt, til almindelige Dreje- og Høvlestaal samt File Staal med 1 å 1,2 % Kulstof og an- løber de nævnte Staal gult, medens File beholdes glashaarde, til Bor, Koldmejsler og Saksekæber Staal med 0,7 å 0,9 % Kul og anløber violet, almindelige Bor dog gult og Spiralbor rødbrunt, til Skraamejsler Staal med 0,65 % Kul og anløber blaat o. s. v. Hvad Digelstaals Anvendelse til Staalstøbning angaar, da bruges det trods sin høje Pris til alle saadanne Maskindele, hvor det vigtigste er, at der naas en særlig høj Sikkerheds- grad for Driften. Desuden anvendes det til Smedestykker, hvor der stilles særlig høje Fordringer til Styrkeegenskaberne, fordi Digelstaalet er saa rent og med saadan Sikkerhed lader sig fremstille af en bestemt forlangt Beskaffenhed, at det er muligt at naa en meget høj Styrke, uden at der derfor maa gives Afkald paa den nødvendige Sejghed. Derfor anvendes det undertiden, hvor man almindeligvis nøjes med det billigere Martinstaal, f. Eks. til Aksler, saasom Skibsaksler, Jærnbane- hjulbandager, Kanoner m. m. Til de her nævnte Anvendelser udstøbes Digelstaalet i Coquiller som Blokke, der senere be- handles ved Smedning eller Valsning for at fortætte dem — se S. 27, § 30 — hvorefter Færdiggørelsen sker ved Drejning, Boring o. s. v. Til Kanoner laver nu kun Krupp og et russisk Værk Blokke af Digelstaal, ellers bruges Martinstaal, — ja Krupp bruger maaske endda kun Digelstaal til Kærnerørene. 112. Bessemerstaal. Bessemerstaal (fremstillet efter den sure Proces) og Thomasstaal bruges derimod kun i ringe Mængde til Værktøj, nemlig til grovere Værktøj. Det er saadant med over 0,5 % C, der anvendes til Værktøj; det samme bruges ogsaa til Fjedre. Det allermeste Bessemerstaal og Thomasstaal har fra 0,08 til 0,45 % C. Den største Mængde Jærnb an eski nner — med 9