Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

130 et Kulstofindhold af 0,35 % —, de danske basiske Darbyskinner (S. 33, Lin. 9 f. o.) — med et Kulstofindhold af 0,39 å 0,43 % — og en Mængde andet Jærnbanemateriel, f. Eks. Jærnbanesveller, laves heraf, ligesaa Bygningsstaal — med et Kulstofindhold af 0,08 å 0,15 % — saasom Dragere, Vinkeljærn, Plader, f. Eks. i uhyre Mængde til store Broer, hvortil navnlig det bløde Thomasstaal har fundet Anvendelse. Om denne Anvendelse, se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1893, S. 1193. Tetmajer har til denne Anvendelse i 1886 betegnet Thomas- staal som »hochwerthig« i Sammenligning med Svejsejærn — se Ingeniøren, 1895, S. 231, men endnu i 1892 blev det forbudt til østrigske Statsbanebrocr, jvnfr. midt S. 131 og Noten S. 131 nedei'st. I Nordamerika forlanges der højere Kulstofindhold af Jærn- baneskinner, nemlig 0,45 % for lette Profiler og 0,55 å 0,65 % for moderne svære Profiler - se The Digest of Physical Tests, 1897, p. 279. Ligesaa begynder man dér at anvende haardere Staal til Aksler m. m. I Engineering, 1898, Vol. 65, p. 275 omtales endog et Tilfælde, hvor en nordamerikansk Bane har forlangt 0,65 å 0,70 % Kul i Skinner. Saadant Staal maa behandles i Værkstedet med ganske særlig Forsigtighed. Om kulstofholdige Skinners Egenskaber i Forhold til kulstoffattiges se Stahl u. Eisen, 1898, S. 897. Til Tider har der i øvrigt været Ængstelse ved Benyttelsen af Thomasstaal til Skinner, — ligesom til Broer, se ovenfor —, hvilket imidlertid Tetmajer i 1894 har samlet Bevismateriale imod, — se Ingeniøren, 1895, S. 232. Om andre Forhold vedrørende Jærnbaneskinner er talt S. 109 nederst og S. 124 øverst, om Kærne- og Randstaal S. 42, Lin. 10 f. o., om Blærer nær Overfladen S. 25 nederst, om Skørhed i Kulde, S. 125, Lin. 14 f. n. Da man lettere faar en høj Grad af Smidighed, Letsmede- lighed og Letsvejselighed ved den basiske Proces end ved den sure, har Thomasstaalet været særlig banebrydende ved saa- danne Anvendelser, hvor det navnlig kommer an paa disse Egenskaber. Saaledes bruges Thomasstaal nu i store Mæng- der til blød Traad, Plader under 5 mm’s Tykkelse og al- mindeligt Stangjærn til Smedebrug. Hvis man ved en Leverance af Bessemerstaal til Bygnings- brug etc. ikke har i Sinde at kontrollere Fosforindholdet, er der mere Sandsynlighed for, at det er tilstrækkeligt ringe i Staal, som er fremstillet ved den basiske Proces, end i Staal, frem- stillet ved den sure. Formedelst den store Produktion egner Bessemer- og Thomas- staalet sig netop til alle de her nævnte Massefabrikata, men