Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

131 bruges mindre til store Smedestykker og til Støbning af Staal- støbegods, hvor der ofte ønskes en bestemt kemisk Sammen- sætning til et enkelt Stykke Gods, hvilket lettere erholdes ved Martinprocessen, — se § 113. En Sammenligning mellem Bessemer- og Thomasstaalets Anvendelighed i Forhold til Martinstaalets findes i næste Pa- ragraf. 113. Martinstaal. Dette Staal kan heller ikke erstatte Digel- staalet til finere og bedre Værktøjer, men vel til grove Værk- tøj er, Fjedre, Maskin dele, Kanoner m.m. samt S taal støbe- gods, hvorom nærmere S. 134. Den store Masse Martinstaal bruges imidlertid til Sager, som tidligere bleve lavede afSvejse- jærn, og hvortil der nu anvendes blødt Martinstaal, der i Sejg- hed og Styrke overtræffer Svejsejærnet og derfor har faaet en overordentlig Benyttelse til store Smede stykker, Bygnings- staal af enhver Slags, Plader og andre valsede Pro- dukter. En Del Aar tilbage var man hyppig af den Mening, at Bessemer- og Thomasstaalet stod tilbage forMartin- staalet i Tilforladelighed ved Anvendelsen til Byg- ningsjærn. Man begrundede navnlig denne Anskuelse ved, at det hurtige Forløb af Bessemer- og Thomasprocessen, og den Mængde Luft, der blev blæst gennem Materialet, kunde give Anledning til, at det blev tarveligere. I 70’erne og 80’erne samt Begyndelsen af 90’erne syntes Forsøg1), der anstilledes, at bekræfte denne Anskuelse. Men siden da ere Bessemer- og Thomasprocesserne bievne meget fuldkomne, og navnlig har Thomasprocessen — (der leverer det meste tyske Staal, se S. 34, § 38) —gjort store Fremskridt. Nyere Styrkeforsøg have da og- saa godtgjort, at overfor en rolig virkende Belastning maa de nævnte Materialier betegnes som lige gode. Man faar da ogsaa nutildags næsten aldrig uventede og ufor- klarlige Brud af de nævnte Materialier, naar de ved Material- prøver have vist sig tilfredsstillende. Se herom »Ingeniøren«, 1895, S. 206 o. f. Nyere sammenlig- nende Styrkeforsøg ere f. Eks. omtalte i Centralblatt der Bauver- J) Centralblatt der Bauverwaltung, 1889, S. 229 og 339, Deutsche Bauzeitung, 1890 S. 203, Stahl u. Eisen, 1889, S. 814, 1891, S. 804 og 901. Om Forsøgene, der medførte det S. 130, Lin. 11 f. o. omtalte Forbud, se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1892, S. 172. 9*