Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

132 waltung, 1891, S. 395 og Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1892, S. 81 og S. 778. I den anden af de her citerede Afhandlinger gøres der opmærksom paa, at ganske vist gaar Bessemer- og Thomasprocessen stormende hurtigt for sig, men derfor behøver det fremstillede Materiale ikke at blive mindre homogent end Martinstaalet, thi ved den heftige Blæsning rystes de forskellige Stoffer, der skulle reagere paa hin- anden, grundigt imellem hinanden, saa at Materialet netop kan blive meget ensartet. Som en Fordel ved Bessemer- og Thomasprocessen anføres, at man i Reglen bedre kender Sammensætningen af Raa- materialet til disse Processer end af Affaldet af smedeligt Jærn til Martinprocessen. Den første og den sidste af de her citerede Afhandlinger om- handle Mehrtens’ sammenlignende Forsøg mellem Thomas- og Martin- staalets Anvendelighed til Brobygning, hvorved det prøvede Thomas- staal viste sig meget paalideligt og jævnbyrdigt med det prøvede Martinstaal. Han har kun sammenlignet Styrken af disse to Staal- sorter, da det sure Bessemerstaal næsten ingen Anvendelse har faaet til store Jærnbroer, saaledes som det fremgaar af hans i Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1893, S. 1193 refererede Foredrag for Inge- niørkongressen i Chicago. De citerede Styrkeforsøg have imidlertid ikke været Varigheds- forsøg, men kun Trækforsøg, Bøj elighedsforsøg og Slagforsøg, o.: man kan af disse Forsøg ikke slutte, at samtlige her nævnte Staalsorter o g s a a ere lige gode overfor ofte gentagne Anstrengelser. Der er jo en ikke ringe Sandsynlighed for, at der ved Blæsningen i Bessemer- og Thomaspæren dannes flere Blærer end ved Martinprocessen — se S. 38, Lin. 7 f. o. Naar disse Blærer senere blive plattrykte, gøre de ikke Staalet svagere overfor rolige Belastninger eller de her nævnte Forsøg, — se S. 27, Lin. 9 f. n , men derfor kan det dog være muligt, at de gøre det svagere over- for Paavirkninger, der udmatte Staalet, — se S. 121, Lin. 13 f. n. Denne Anskuelse næres f. Eks. af Andrews, se S. 123 øverst, der mener, at Udmattelsen i alt Fald delvis skyldes Mikrorevner. Da han antager, at man bedre kan kontrollere Fremstillingen af Martinstaal end af Bessemer- og Thomåsstaal og derved modvirke Dannelsen af Mikrorevnerne, anbefaler han som omtalt S. 124, Lin. 7 f. o. Anvendelsen af Martinstaalet til Jærnbaneskinner. I øvrigt maa angaaendc Andrews Udtalelser henvises til, hvad der allerede er meddelt S. 122—24. Om Mikrorevners Indflydelse til Udmattelse se ogsaa S. 110, Lin. 13 f. o. Da det kun ved en lang Række Varighedsforsøg vil kunne konstateres, om virkelig Martinstaalet ved ofte gentagne An- strengelser lider mindre end Bessemer- og Thomasstaalet, og saadanne Forsøg endnu ikke foreligge, kan Spørgsmaalet om, hvilken af de nævnte Staalsorter, der maa foretrækkes, hvor saa- danne Anstrengelser forekomme, endnu ikke besvares. Der er