Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

134 i II Del under »Traadtrækning«), Rør, Jærnbanehj ul-Ban- dager, og endelig til Staalstøbegods, — jvnfr. S. 28, § 31. Martinblokke til Kanoner støbes blandt andet af: Finspongs styckebruk og Bofors-Gullspång i Sverrig, Bochumer Verein i Tysk- land, Creusot i Frankrig, Armstrong i England, Société John Cockerill i Seraing i Belgien, Bethlehem Iron Works i Pennsylvanien i Nord- amerika, o. s. v. Til Skibsbygning synes nu Nikkelstaalet at skulle vinde Ind- gang — se Dinglers polyt. Journal, 1898, Bd. 307, S. 175. Panserplader laves i Stedet for af Staal eller som Gompound- Panscrplader (af Svejsejærn med et paastøbt Staallag) nu mest af Nikkelstaal. Den ene Side kan hærdes efter Harveys’ Metode, — se S. 24 —, eller nyere Metoder af Grambow (D. R. P. Nr. 72547) eller Schneider i Creusot (Dansk Patent Nr. 32), hvorved Rulningen af Pladens ene Side sker med Kulbrinter i Stedet for med Kul. Som Eksempler paa Kulstofindholdet i forskellige An- vendelser af Martinstaal kan anføres: Dampkedelplader 0,06 å 0,1 %, Bygningsstaal 0,08 å 0,15 %, tynd Staalplade 0,25 %, Panserplader af Nikkelstaal 0,28 %, Sporvejsskinner 0,4 å 0,45 %, Fjederstaal 0,55 %, Borestaal 0,6 %. Til forskelligt Værktøj, saasom Savblade, File m. m., tilsættes Nikkel eller Chrom, og Kulstofindholdet er da 0,7 å 1,3 %. Hvad endelig Staalstøbegods angaar, kan som Eksempler paa Kulstofholdig- heden anføres: Eilleltaarnets Sko 0,3 %, en Lavet 0,39 %, tyske Maskin- og Bygningsdele 0,4 %; en Tandkrans 0,49 %, store Tandhjul 0,55 %. Om Staalstøbegods se Industriforeningens Tidsskrift, 1897, S. 242. I øvrigt findes der i Industriforeningens Tidsskrift, 1898, S. 107, en Mængde Eksempler paa, hvilket Kulstofindhold der bruges i mange Slags Staal til forskellige Anvendelser. IV. De øvrige Metallers og Legeringers Egenskaber og Anvendelse. Litteratur: Se Litteraturangivelserne S. 39. Den dér anførte Bog af Ledebur: Die Legierungen o. s. v. er siden Trykningen af S. 39 udkommen i 2det Oplag. Endvidere: F. Wiist: Legier- und Lolhkunst, 6te AufL, 1895. I følgende kemiske Værker findes adskillige Oplysninger, nemlig: S. M. Jørgensen: Mindre Lærebog i uorganisk Chemi, 2den Udgave, 1896, samt i Muspratts Chemie, 4te AufL, en udmærket stor kemisk