Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

135 Encyclopædi, hvoraf 5te Bind er udkommen i 1896, endvidere i 0. Dammer: Handb. der chem. Technologic, 1895—98, et fortrinligt stort Værk i 5 Bind. Nærmest om Fremstillingen af Metallei', altsaa Metal- lurgy lindes kortfattede Oplysninger i Aug. Thomsen: Forelæsnin- ger over techn. Chemi, 1883, II, S. 273, og i et Slutningsafsnit af Fr. Kolbeck i H. Ost: Lehrbuch der techn. Chemie, III Aufl., 1898, samt en indgaaende Fremstilling i det store og udmærkede Værk: C. Schnabel: Handb. der Metallhuttenkunde, I, 1894 (om Fremstilling af Cu, Pb, Au, Ag) og II, 1896 (om Fremstilling af Zn, Hg, Bi, Sn, Sb, As, Ni, Pt, og Al m. 11.). Diirres S. 15 anførte Værk giver for- trinlige Oplysninger baade om Metallernes Egenskaber og om Frem- stillingen, ligesaa W. C. Roberts-Austen: An Introduction to the Study of Metallurgy, 4th ed., 1897. Endvidere anføres følgende specielle Værker: P. Weiss: Le cuivre, 1894. K. Kunzel: Ober Bronzelegierungen, 1876. F. Wagner: Om Staalbronze, 1883. Ch. Ed. Guillaume: Recherches sur le nickel et ses alliages, 1898. — Die Anlagen der Aluminium-Ind.-Act. Gesellsch. in Neuhausen, 1890. A. Lejeal: L’Alu- minium, 1894. A. Minet: Flere Værker under Navn af L’Aluminium, det sidste fra 1897 (jvnfr. S. 155 Lin. 17 f. n., S. 191, Lin. 19 f. o. og S. 195, Lin. 16 f. n.). J. W. Richards: Aluminium, 3th edit, 1896, udmærket Værk. R. Kohler: Das Aluminium, seine Eigenschaften, Verwendbarheit u. Verwendung, 2te Aufl., 1898. a. Kobbers og dets Legeringers Egenskaber og Anvendelse. 1. Kobber. 114. Kobberets Egenskaber. Kobber fremstilles navnlig af svovlholdige Malme, især Kobberkis. Kobber eksisterer imidler- tid ogsaa gediegent i Naturen. Kobber gaar i Handelen som Blokke, Stænger, Plader, Traad og Rør. Handelskobberet er aldrig helt rent, men forurenet især af Svovl, Arsen, Jævn, Bly samt Ilt som Kobberforilte, der har været opløst i det smeltede Kobber — se midt S. 49 —, men skiller sig ud ved Størkningen og fordeler sig fint deri. En større Mængde af dette Ilte gør Kobberet skørt, navnlig koldskørt. Kobberforiltet hidrører fra den sidste Del af Fremstillingen, den saakaldte Raffinering, hvor en oksyderende Smeltning skal bort- brænde fremmede Bestanddele, hvorved man imidlertid først faar et meget kobberforilteholdigt, kold- og rødskørt — saakaldt r a ag art — Kobber og først ved en reducerende Smeltning bliver af med det