Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
136 meste af Iltet og faar et strækkeligt — saakaldt hammergart — Kobber. Metallograflske Undersøgelser af Arnold Ifave vist, at i Kobber med 0,2 % Kobberforilte danner dette et koriiet Netværk, der strækker ■ sig, ikke blot ind mellem de primære Krystaller, men ogsaa ind i disse, se Engineering, 1896, Vol. 61, p. 179 og jvnfr. S. 184, Lin. 10 f. o. — se ogsaa Behrens’ S. 39 anførte Værk, S. 69. Om fremmede Stoffers Indflydelse paa Kobber, se S. 55, Lin. 10—4 f. n. og Vulkan, 1898, S. 107. Paa friske Brudflader er Kobberet lyserødt, med silkeagtig Metalglans. Det er det eneste røde Metal. Vægtfylden er 8,5 å 8,9. Prisen1) for Kobber i Blokke er ca. 1 Kr. 13 Øre pr. Kg., men svinger stærkt. Kobberer langt blødere, sejgere og strækk eliger e end Jærn, og Kobber behandles derfor meget i kold Tilstand, o: Kobbersmeden strækker det, bøjer det o. s. v., ofte uden at varme det. Godt Kobber maa kunne lade sig bøje mange Gange frem og tilbage, før det brister. Efter kold mekanisk Bearbejd- ning bliver Kobberet imidlertid ligesom smedeligt Jærn efter- haanden mindre sejgt. Oftest giver man det da dets Sejghed tilbage ved at gløde det svagt og køle dét hurtigt af. Efter Martens’ Undersøgelser, se Mitth. aus den kgl. techn. Ver- suchsanst. zu Berlin, 1894, S. 62, begynder Kobbertraad, der er bleven haard ved Trækningen, allerede ved Opvarmning til 2500 at blive blødere, og ved 3 å 400 0 bliver den næsten helt blød. Traaden blev efter Opvarmningen kølet i Vand. Herefter kan man — se samme Steds S. 65 — ikke anse det for absolut udelukket, at haardt Kobber i et Kogekar kan forandre sine Egenskaber ved lang eller ofte gentagen Opvarmning til ca. et Par Hundrede Grader. Efter samme Undersøgelser — se nævnte Mitth. S. 136 — bør man for at udgløde Kobber varme det til mindst 500° C., og efter samme Mitth. S. 108 gør det ingen stor Forskel paa den opnaaede Sejghed, om man, efter at have giødet Kobberet, køler det hurtigt af i Vand eller langsomt, f. Eks. i Aske. Det hurtigt afkølede synes snarest lidt haardere og mindre sejgt. Valsning af Kobberplader sker saaledes koldt, men imellem Valsningerne glødes Pladen, hvorved den bliver blød, og køles efter Glødningen i Vand, hvorved Glødskallen springer af, ') Denne og de følgende Priser ere Detajlpriser pr. Kg. i København i Slutningen af 1898. Prisen paa Kobberplade er c. 1 Kr. 28 Øre. Metalpriser kunne imidler- tid svinge stærkt.