Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
meste af Iltet og faar et strækkeligt — saakaldt hammergart —
Kobber.
Metallograflske Undersøgelser af Arnold Ifave vist, at i Kobber
med 0,2 % Kobberforilte danner dette et koriiet Netværk, der
strækker ■ sig, ikke blot ind mellem de primære Krystaller, men
ogsaa ind i disse, se Engineering, 1896, Vol. 61, p. 179 og jvnfr.
S. 184, Lin. 10 f. o. — se ogsaa Behrens’ S. 39 anførte Værk, S. 69.
Om fremmede Stoffers Indflydelse paa Kobber, se S. 55, Lin. 10—4
f. n. og Vulkan, 1898, S. 107.
Paa friske Brudflader er Kobberet lyserødt, med silkeagtig
Metalglans. Det er det eneste røde Metal. Vægtfylden er
8,5 å 8,9. Prisen1) for Kobber i Blokke er ca. 1 Kr. 13 Øre
pr. Kg., men svinger stærkt.
Kobberer langt blødere, sejgere og strækk eliger e end
Jærn, og Kobber behandles derfor meget i kold Tilstand, o:
Kobbersmeden strækker det, bøjer det o. s. v., ofte uden at
varme det. Godt Kobber maa kunne lade sig bøje mange Gange
frem og tilbage, før det brister. Efter kold mekanisk Bearbejd-
ning bliver Kobberet imidlertid ligesom smedeligt Jærn efter-
haanden mindre sejgt. Oftest giver man det da dets Sejghed
tilbage ved at gløde det svagt og køle dét hurtigt af.
Efter Martens’ Undersøgelser, se Mitth. aus den kgl. techn. Ver-
suchsanst. zu Berlin, 1894, S. 62, begynder Kobbertraad, der er
bleven haard ved Trækningen, allerede ved Opvarmning til 2500 at
blive blødere, og ved 3 å 400 0 bliver den næsten helt blød.
Traaden blev efter Opvarmningen kølet i Vand.
Herefter kan man — se samme Steds S. 65 — ikke anse det
for absolut udelukket, at haardt Kobber i et Kogekar kan forandre
sine Egenskaber ved lang eller ofte gentagen Opvarmning til ca. et
Par Hundrede Grader.
Efter samme Undersøgelser — se nævnte Mitth. S. 136 — bør
man for at udgløde Kobber varme det til mindst 500° C., og efter
samme Mitth. S. 108 gør det ingen stor Forskel paa den opnaaede
Sejghed, om man, efter at have giødet Kobberet, køler det hurtigt
af i Vand eller langsomt, f. Eks. i Aske. Det hurtigt afkølede synes
snarest lidt haardere og mindre sejgt.
Valsning af Kobberplader sker saaledes koldt, men imellem
Valsningerne glødes Pladen, hvorved den bliver blød, og køles
efter Glødningen i Vand, hvorved Glødskallen springer af,
') Denne og de følgende Priser ere Detajlpriser pr. Kg. i København i Slutningen
af 1898. Prisen paa Kobberplade er c. 1 Kr. 28 Øre. Metalpriser kunne imidler-
tid svinge stærkt.