Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
142 Rødgods kalder man i Maskinteknikken støbte Maskindele saasom Pander til Lejer, Ventiler, Haner, Pumpecylindre m. m., af noget nær samme Sammensætning som Tombak, dog ofte med Tin og Blytilsætning — se S. 139 nederst og S. 140 øverst. Min- dre Gørtlere spare vel gærne Tilsætningen af Tin, der er dyrere end Zink. De samme eller lignende Maskindele laves ofte af Bronze — det saakaldte »Metal« — hvorom midt S. 151, Forskellen er kun i det ene eller andet Tilfælde Tinindholdets Størrelse, og da det kan være yderst vanskeligt at skelne, om et foreliggende Stykke Gods er Rødgods eller Bronze, kalder Praktikeren ofte ogsaa støbte Bronzemaskindele for Rødgods. Af Sammensætninger af Rødgods anføres eksempelvis: Kobber Zink Tin Bly Lokomotivpander . . . . . 89,03 7,82 2,44 » Stoppebøsser . . 90,24 6,38 3,57 » Statuer . . 83 14 2 1 Paa Maskinbronzers Sammensætning vil der blive givet Eksempler senere. Som det ses, bruges Rødgods ogsaa til Statuer. Man har Manganrødgods, o: Rødgods, hvortil Mangan er sat som Mangan- kobber i lignende Øjemed som ved Manganbronze — se § 129. 118. Messing. Messing er tydelig gult. Det indeholder mere Zink end Tombak. Det kan dels støbes, dels valses koldt til Plade eller Blik, og trækkes til Traad, samt som Messing- plade eller -blik præges, presses, trykkes paa Drejebænk etc., samt bruges til billigt Elektroplet, se S. 159. Plade, Blik og Traad af Messing er naturligvis billigere end af Tombak. Til de sidst nævnte Anvendelser maa Zinkindholdet ikke være for stort, da derved Smidigheden aftager. Zinkindholdet i Messing er i Reglen 20 å 50 %, til Valsning, Traadtrækning etc. ikke gærne over 37 %, men til Støbning sæd- vanlig 35 å 45 %. For meget Zink i Støbemessing bringer det til at svinde og suge for stærkt — jvnfr. S. 25, Lin. 15 f. o. saa at man let faar Hulrum og utæt eller maaske ligefrem revnet Gods. Ikke sjældent giver man Støbemessing, ligesom Rødgods, en Tilsætning af Tin eller Bly i de S. 139 nederst og S. 140 øverst nævnte Øjemed, hvorved Messinget nærmer sig zinkrig Bronze. Til Støbemessing kan man derfor sædvanlig anvende en Del gammelt Messing, da det Tin, der i Almindelighed som Lodninger findes derpaa, her ikke skader videre, hvad det vilde gøre, hvis