Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

143 Messinget skulde være smidigt. Om Tilsætning af Aluminium i Stedet for Tin, se S. 144, Lin. 3 f. n. Messings Vægtfylde er 7,8 å 8,7 %. Som Eksempel paa Messin gsam m en s æ t n in g e r kunne føl- gende anføres : Kobber Zink Tin Bly Messingplade 68,1 31,9 » » Messingstatue 71,74 25,58 2,37 0,91 Støbte Messinghjul 60,66 36,88 1,35 » Orlogsværftets Messing 75 25 do. Messingslaglod 50 50 » » Danske Statsbaners Messing . . 70 30 Danske Statsb. tungsmelteligere Slaglod 55 45 » » do. letsmelteligere Slaglod . 45 55 » » Der kan selvfølgelig ikke være Tale om her at komme ind paa alle de mange eksisterende Legeringers Metallografi. Desangaaende maa henvises især til Behrens’ og Charpys S. 39 og 139 anførte Arbejder. Men da Messing' er en af de vigtigste Legeringer, skal her eksempelvis anføres følgende, der formentlig i Hovedsagen gengiver Meningen af Behrens’ nævnte Værk S. 105—7: Messing viser efter Udstøbning og Afkøling tydelige Krystaller under Mikroskopet. Naar man hamrer Messinget koldt, viser det mindre Krystaller, ligesom Tilfældet var ved Bearbejdning af smede- ligt Jærn — se S. 93 nederst, og Grænselinierne blive utydelige. Krystallerne ere bievne strakte ud og slaaede flade samt her og der revne itu. Det ligger nær at tænke paa Prof. Springs S. 62, Lin. 12 f. n., omtalte Svejseforsøg, idet Forholdet ved Hamringen er, som om man fik en kold Svejsning af Krystallerne. Prøver af Messing, som Spring fremstillede ved Kompression af en Blanding af Kobber- og Zink-Filspaan, overgik haardttrukken Messingtraad i Stivhed. Naar man gløder det koldt hamrede Messing, komplettere Krystallerne sig igen, ligesom Tilfældet var med kulstoffattigt Staal — se S. 94, Lin. 18 f. o. —, men ere dog mindre end inden Udham- ringen, og man kan da forestille sig, at Rekrystallisationen igen adskiller Krystalfladerne langs Svejsfugerne, og igen sætter dem i Stand til at glide langs hinanden, "hvorved Messinget faar den tabte Bøjelighed og Strækkelighed tilbage. Ved at veksle mellem Bearbejd- ning og Glødning faar man efter det ovenstaaende stadig finere Krystaller og derved en høj Grad af Bøjelighed, hvad der f. Eks. spiller en stor Rolle ved Traadtrækning — jvnfr. S. 115 nederst. Om en farlig, ikke ganske forklarlig, Corrosion af Messing- slaglodninger i Kobber-Damprør til Triple-Ekspansionsmaskiner, se Engineering, 1898, vol. 65, p. 468. 119. yellowmetal, Deltametal m. in. Yellowmetal eller Muntz met al er en Kobber-Zinklegering, der udmærker sig særlig ved ikke at være rødskør, saaledes at den er smedelig