Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

det for skørt, at undgaa Iltning. Af stor Betydning saa vel for Frem- stillingen som for Kendskabet til de smidige Materialiers Styrke- egenskaber i det Hele var Uchatius’s Opdagelse, at man ved at anstrenge et saadant Materiale ud over Elasticitetsgrænsen, kan hæve denne, — se S. 51 nederst —, samt forøge dets Styrke og Haardhed. Han begyndte med at koldtvalse en Bronzestang og benyttede den derved vandne Erfaring til at anstrenge en Bronzekanon ved i dens Sjæl at inddrive det ene koniske Pressestempel efter det andet med hydraulisk Kraft, saaledes at hvert Stempel udvidede Sjælen noget mere. Saaledes anstrengt Materale kaldtes, da det i Egenskaber kom til at ligne Kanonstaalet, for Staalbronze, et meget uheldigt Navn, da det forleder til at tro, at denne Bronze indeholder Staal. Nærmere Op- lysninger om Uchatius’s Forsøg findes i Wagner: Om Staalbronze, 1883 og Dinglers polyt. Journal, 1875, Bd. 217, S. 124, og 1877, Bd. 223, S. 242. 123. Klokkebronze. Bronzen maa være haard for at have Klang og ikke lide Formforandring under Knevlens Slag. Dog maa Bronzen ikke være for skør. Almindeligvis bruges ren Tinbronze. Sammensætningen er 20 å 23 % Tin og 80 å 77 % Kobber. Dé danske Statsbaner bruge Fosforbronze til Klokker, se S. 153, Lin. 17 f. n. I kinesiske Gongons og Tamtams findes 20 % Tin til 80 % Kobber. De ere udsmedede i netop begyndende Rødglød- hede — jvnfr. S. 147, Lin. 20 f. o. Tilsætninger skade Klangen. Saaledes giver Sølv ikke »Sølver- klang«, men daarligere Klang, og i ældre Klokker findes i alt Fald kun saa lidt Sølv, at de af Fromhed til Kirkeklokker skænkede Sølvpenge i Reglen ikke kunne være havnede i Bronze- Smelteovnen. 124. Spejlbronze. Anvendelsen er nu kun ringe, nemlig til enkelte optiske Apparater, f. Eks. Metal-Hulspejle. Bronzen maa være meget lys og indeholder derfor af alle Bronzer mest Tin. Den maa kunne lade sig polere meget blank. Tinindholdet ei' 30 å 33 %. Tilsætninger, f. Eks. af Arsen og Nikkel medføre, at Bronzens blanke Flader lettere »løbe an«, o: faa et ilt- og svovlholdigt Overtræk, hvorved de miste deres spejlende Egenskaber. 125. Kunstbronze. Denne Bronze tjener til Statuer, Bas- relieffer, Mønter, Medailler etc. Nutildags gør Støbejærn, Zink eller Messing, formedelst deres Billighed, den ofte Rangen stridig til Kunstværker, men de kunne ikke fortrænge Bronzen, hvor der ønskes et virkeligt og varigt Kunstarbejde. Bronzen