Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
lader sig nemlig bedre ciselere — □: behandle med Gravstik
og Pensler, hvorom i II Del—, staar sig godt mod Slid og kan
i fri Luft antage en meget smuk Overfladefarve. Man forlanger
almindelig, at Monumenter i fri Luft forvandle deres oprinde-
lige, rødgule Farve til en varm brun Farve med et lysende,
lysegrønt Overtræk af Æd el rust eller Patina. Dette Over-
træk bestaar af basiske kulsure Forbindelser og skal selv efter
Aarhundreders Forløb endnu lade alle fine Detailler fremtræde
tydeligt.
I svovlbrinteholdig Luft eller Røg faas et sort Overtræk i Stedet
for en grøn Patina, og Arsen i Bronzen har vistnok samme Ind-
flydelse — se i øvrigt Ledebur: Die Legierungen, 2te Aufl., 1898, S. 81.
Om hurtig Fremstilling af en Patina ad kunstig Vej, se II Del.
Naar undtages, at man til Bronzemønter, f. Eks. de
danske, bruger ternær Bronze, nemlig af Kobber, Tin og Zink,
hvor Tinnet skal give Mønten Haardhed til at modstaa Slid,
og Zinken forøge Legeringens Støbelighed, anvendes nu til
Kunstbronze næsten altid kvaternær Bronze. Den heri
anvendte Bly tilsætning skal lette Ciseleringen — jvnfr.
S. 140 øverst, — medens Zinktilsætningen dels skal gøre Legeringen
billigere, dels modvirke Sajgring — se S. 43, Lin. 15 f. o. —
forøge Støbeligheden og gøre Farven mere guldagtig. Bliver
imidlertid Zinkindholdet meget stort og Tinindholdet meget lille,
har man Rødgods eller Messing, — se S. 142 øverst og Lin.
4 f. n.
Indtil 1856 vare danske Kobberpenge af Kobber, men nu ere de af
Bronze bestaaende af 95 Dele Kobber, 4 Dele Tin og 1 Del Zink
og burde altsaa ikke kaldes Kobberpenge. Tinindholdet i Mønt-
bronze varierer fra 3—5 °/0. M edaill ebronze er f. Eks. af
Kobber og 5 °/0 Tin. Vor kgl. Mønt bruger dog til Medailler rent
Kobber i passende tykke Plader, og bruner eller brunerer (o: bronze-
farver) Medaillerne i et Bad af Spanskgrønt, Salmiak og Eddike, der
frembringer et Lag Kobberforilte, se II Del.
Som Eksempel paa kvaternær Bronze kan anføres: 862/3 Kobber,
62/3 Tin, Bly og 3^ Zink. I gammel græsk Kunst blev der be-
nyttet binær Bronze, hvor dog en Del af Tinnet hyppigt blev er-
stattet af Bly, som man ansaa for en tarveligere Tinsort. I det
romerske Rige blev en Zinktilsætning indført, der virker paa Kobberet
dels som Tin, men mindre kraftigt, saa at Legeringen kan taale
mere uden at blive for haard og skør, dels ved som nævnt at gøre
Legeringen billigere, modvirke Sajgring, gøre Legeringen mere guld-