Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
149 lader sig nemlig bedre ciselere — □: behandle med Gravstik og Pensler, hvorom i II Del—, staar sig godt mod Slid og kan i fri Luft antage en meget smuk Overfladefarve. Man forlanger almindelig, at Monumenter i fri Luft forvandle deres oprinde- lige, rødgule Farve til en varm brun Farve med et lysende, lysegrønt Overtræk af Æd el rust eller Patina. Dette Over- træk bestaar af basiske kulsure Forbindelser og skal selv efter Aarhundreders Forløb endnu lade alle fine Detailler fremtræde tydeligt. I svovlbrinteholdig Luft eller Røg faas et sort Overtræk i Stedet for en grøn Patina, og Arsen i Bronzen har vistnok samme Ind- flydelse — se i øvrigt Ledebur: Die Legierungen, 2te Aufl., 1898, S. 81. Om hurtig Fremstilling af en Patina ad kunstig Vej, se II Del. Naar undtages, at man til Bronzemønter, f. Eks. de danske, bruger ternær Bronze, nemlig af Kobber, Tin og Zink, hvor Tinnet skal give Mønten Haardhed til at modstaa Slid, og Zinken forøge Legeringens Støbelighed, anvendes nu til Kunstbronze næsten altid kvaternær Bronze. Den heri anvendte Bly tilsætning skal lette Ciseleringen — jvnfr. S. 140 øverst, — medens Zinktilsætningen dels skal gøre Legeringen billigere, dels modvirke Sajgring — se S. 43, Lin. 15 f. o. — forøge Støbeligheden og gøre Farven mere guldagtig. Bliver imidlertid Zinkindholdet meget stort og Tinindholdet meget lille, har man Rødgods eller Messing, — se S. 142 øverst og Lin. 4 f. n. Indtil 1856 vare danske Kobberpenge af Kobber, men nu ere de af Bronze bestaaende af 95 Dele Kobber, 4 Dele Tin og 1 Del Zink og burde altsaa ikke kaldes Kobberpenge. Tinindholdet i Mønt- bronze varierer fra 3—5 °/0. M edaill ebronze er f. Eks. af Kobber og 5 °/0 Tin. Vor kgl. Mønt bruger dog til Medailler rent Kobber i passende tykke Plader, og bruner eller brunerer (o: bronze- farver) Medaillerne i et Bad af Spanskgrønt, Salmiak og Eddike, der frembringer et Lag Kobberforilte, se II Del. Som Eksempel paa kvaternær Bronze kan anføres: 862/3 Kobber, 62/3 Tin, Bly og 3^ Zink. I gammel græsk Kunst blev der be- nyttet binær Bronze, hvor dog en Del af Tinnet hyppigt blev er- stattet af Bly, som man ansaa for en tarveligere Tinsort. I det romerske Rige blev en Zinktilsætning indført, der virker paa Kobberet dels som Tin, men mindre kraftigt, saa at Legeringen kan taale mere uden at blive for haard og skør, dels ved som nævnt at gøre Legeringen billigere, modvirke Sajgring, gøre Legeringen mere guld-