Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
155 Om Aluminiumbronzes direkte Fremstilling, se S. 191, Lin. 12 f. o. 5 °/o Aluminiumtilsætning forøger Styrken til omtrent det dobbelte af Kobberets — nemlig til c. 44 Kg. pr. Qj mm —, 10 % til næsten det 3-dobbelte. Tilsætningerne formindske Sejgheden, som allerede ved 11 °/0 Aluminiumtilsætning er ubetydelig, og over 10 °/0 Til- sætning forøger ikke Styrken synderlig yderligere — se Zeitschr. des Ver. deutsh. Ing., 1889, S. 959. Derfor bruges sjældent over 10 °/0 Al. Aluminiumbronze med 7,5 °/0 Al har en smuk guld- lignende Farve. Om Aluminiumbronzes Smedelighed se Vulkan, 1898, S. 115. Efterhaanden som Aluminium synker i Pris, ville de nævnte Fordele ved en Aluminiumtilsætning uden Tvivl forøge An- vendelsen af Aluminiumbronze, f. Eks. i Maskintilvirkningen. Mangler derved er, at det svinder ret stærkt ved Støbning, og at det, anvendt til Kunstgenstande, giver disse en grim, sort Patina. Det staar sig meget godt mod Søvand og bruges derfor med Fordel til Skibsskruer i Stedet for Tinbronze og til Skibsforhudning i Stedet for Tinbronze og Kobber, — jvnfr. S. 83 nederst og Behrens’ S. 39 anførte Værk, S. 75. I øvrigt findes i Marine-Rundschau, 1898, S. 1485, Resultater af en stor Mængde Forsøg over Aluminiumbronzes og andre Bronzers m. m.’s Holdbarhed i Søvand, naar der opstaar galvaniske Strømme ved Berøring med Jærn, andre Bronzer ni. m. Den S. 135 anførte Brochure fra Aluminiumaktieselskabet i Neuhausen giver omstændelige Oplysninger om dette Firmas for- skellige Aluminiumbronzer og deres Anvendelighed. Mange Op- lysninger om Aluminiumbronzer findes i Industriforeningens Tids- skrift, 1893, S. 214 og 242, efter et af Minets S. 135 omtalte Værker. Om deres Styrke se ogsaa Ostenfeld: Tekn. Elasticitetslære, 1898, S. 255. Om Aluminiumborbronze, der skal være bedre støbe- lig end Aluminiumbronze, se Ingeniøren, 1896, S. 288. 129. Manganbronze. I denne Bronze, der bestaar af Kobber og Mangan, spiller det sidste en lignende Rolle som Alumini- umet i Aluminiumbronze. Men Manganet er for dyrt til, at Manganbronzen har vunden videre Udbredelse i Maskintilvirk- ningen. Manganet tilsættes som Mangankobber, da Ferromangan er uan- vendeligt, formedelst det store Jærn- og Kulindhold. Mangankobberet fremstilles ved at smelte Kobber med Manganilter og Kul i en Digel ved meget høj Temperatur. En Artikel i Industriforeningens Tids- skrift, 1894, S. 403, giver forskellige Oplysninger om Manganbronzen, se ogsaa S. 83 nederst. I Regien indeholder den lidt Jærn og Kul. Angaaende Manganbronzens Styrkeforhold kan henvises til Osten- feld-. Tekn. Elasticitetslære, 1898, S. 255, og angaaende Varmens