Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Indflydelse derpaa til Mitth. aus den kgl. tech. Versuchsanstalten zu Berlin, 1895, S. 29. Den saakaldte Sølvbronze indeholder hovedsagelig Kobber, Mangan og Zink og skulde erstatte Nysølv, fordi Mangan er billigere end det kostbare Nikkel, — se Industriforeningens Tidsskrift, 1891, S. 127, og Dinglers polyt. Journal, 1892, Bd. 283, S. 187. Om det anvendes nu, maa betvivles. Andre lignende Legeringer: Manga n- nysølv ere oftere forsøgte uden at finde varig Anvendelse. Om Manganin se midt S. 157. b. Nikkels og dets Legeringers Egenskaber og Anvendelse. 1. Nikkel. 130. Nikkelets Egenskaber. Det vindes af Svovl og Arsen- forbindelser. Det kommer i Handelen i Form af Tærninger med henad 1/2" Sidelinie. Handelsfeftet er aldrig helt rent. Dets Farve er graa. Det er meget strækkeligt samt svejseligt. Styrken er omtrent som Jærnets. Vægtfylden er 8,8. Prisenfor Tærninge- nikkel er c. 3 Kr. 20 Øre pr. Kg. og vil næppe synke synder- lig, dels da Nikkelmalme i Mængde kun findes faa Steder, dels da Udvindingen af Nikkelet er temmelig vidtløftig. Nikkelet staar sig godt i Luften og mod de fleste Syrer. Dets Smeltepunkt ligger nær Svejsej ærnets — ved c. 1500°. I Dinglers polyt. Journal, 1896, Bd. 300, S. 288, anføres 1496°. Smeltet Nikkel skal kunne være meget tyndtflydende, se Industri- foreningens Tidsskrift, 1898, S. 328. Om Nikkelets store Evne til at farve en Legering lys, er talt S. 63, Lin. 8 f. o. 131. Nikkelets Anvendelse. Nikkel er først kommet i An- vendelse i dette Aarhundrecle. Ulegeret Nikkel er ikke anvendt i Praksis før c. 1879. Ulegeret Nikkel bruges i nogle Lande til Mønter; i andre bruges Nikkel-Kobberlegeringer dertil. ]) Se Noten S. 136.