Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Siden Begyndelsen af 80erne bruge Østrig og Schweiz ulegeret
Nikkel til Mønter, medens Tyskland, Nordamerika (siden 1863) og
andre Lande bruge en Legering af 25 Dele Nikkel og 75 Dele Kobber.
I den senere Tid begynder i øvrigt ulegeret Nikkel ogsaa
at finde Anvendelse til Bordservice, og til Laboratoriumsdigler
og Skaale i Stedet for de dyrere Platinredskaber samt til medi-
cinske Instrumenter.
Om Nikkelopløsningers Anvendelse i Galvanoplastiken se
II Del. Langt mere end Nikkel anvendes dets Legeringer, især
de billigere Nikkel-Kobber-Zinklegeringer. Om Anvendelsen af
Nikkel i Nikkelstaal er talt S. 77 nederst og S. 133—34,
2. Nikkel-Kobberlegeringer.
132. Nikkel-Kobberlegeringerne. Disse bruges foruden til
Mønter ogsaa til elektriske Modstande. Som Modstande an-
vendes dels Konstantan, der bestaar af 60 % Kobber og 40 °/
Nikkel, dels Manganin af 86 % Cu, 12 % Mn og 2 % Ni. Begge
disse Legeringer ere mere konstante til nævnte Brug end Nysølv-
legeringer, f. Eks. det neden for nævnte Nikkelin. Om Manganin
se Industriforeningens Tidsskrift, 1894, S. 403. En Sammenligning-
mellem Nysølvlegeringers, Konstantans og Manganins elektriske Mod-
standsevner findes i Nyt Tidsskr. for Fysik og Kemi, 1897, S. 370.
Ellers er Anvendelsen af Nikkel-Kobberlegeringer ligesom af det
ulegerede Nikkel kun ringe, da de ere forholdsvis dyre.
3. Nikkel-Kobber-Zinklegeringer,
133. Nikkel-Kobber-Zinklegeringerne. Endskønt at der i
de fleste af disse er langt mere Kobber end Nikkel, anføre vi
dem dog her under Nikkellegeringer. De ligne nemlig i Ud-
seende langt mere Nikkel end Kobber. De vigtigste ere det
saakaldte Ny sølv.
Navnet stammer fra en Berlinerfabrik i dette Aarhundrede, men
under Navn af Kinas øl v ere Metalvarer af lignende Legeringer
allerede i forrige Aarhundrede indførte fra Kina. Andre Fabriker
bruge et af disse Navne eller selvlavede, en saksisk saaledes: Ar-
ge n t a n, en Wienerfabrik: Alpaka, en Pariserfabrik: C h r i s t o p h 1 e-
metal, og en anden: Alfén ide, især for galvanisk forsølvede Varer.
Ogsaa andre Navne forekomme, og ligeledes specielle Navne for
særlige Legeringer — se f. Eks. Nikkelin nedenfor.