Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
157 Siden Begyndelsen af 80erne bruge Østrig og Schweiz ulegeret Nikkel til Mønter, medens Tyskland, Nordamerika (siden 1863) og andre Lande bruge en Legering af 25 Dele Nikkel og 75 Dele Kobber. I den senere Tid begynder i øvrigt ulegeret Nikkel ogsaa at finde Anvendelse til Bordservice, og til Laboratoriumsdigler og Skaale i Stedet for de dyrere Platinredskaber samt til medi- cinske Instrumenter. Om Nikkelopløsningers Anvendelse i Galvanoplastiken se II Del. Langt mere end Nikkel anvendes dets Legeringer, især de billigere Nikkel-Kobber-Zinklegeringer. Om Anvendelsen af Nikkel i Nikkelstaal er talt S. 77 nederst og S. 133—34, 2. Nikkel-Kobberlegeringer. 132. Nikkel-Kobberlegeringerne. Disse bruges foruden til Mønter ogsaa til elektriske Modstande. Som Modstande an- vendes dels Konstantan, der bestaar af 60 % Kobber og 40 °/ Nikkel, dels Manganin af 86 % Cu, 12 % Mn og 2 % Ni. Begge disse Legeringer ere mere konstante til nævnte Brug end Nysølv- legeringer, f. Eks. det neden for nævnte Nikkelin. Om Manganin se Industriforeningens Tidsskrift, 1894, S. 403. En Sammenligning- mellem Nysølvlegeringers, Konstantans og Manganins elektriske Mod- standsevner findes i Nyt Tidsskr. for Fysik og Kemi, 1897, S. 370. Ellers er Anvendelsen af Nikkel-Kobberlegeringer ligesom af det ulegerede Nikkel kun ringe, da de ere forholdsvis dyre. 3. Nikkel-Kobber-Zinklegeringer, 133. Nikkel-Kobber-Zinklegeringerne. Endskønt at der i de fleste af disse er langt mere Kobber end Nikkel, anføre vi dem dog her under Nikkellegeringer. De ligne nemlig i Ud- seende langt mere Nikkel end Kobber. De vigtigste ere det saakaldte Ny sølv. Navnet stammer fra en Berlinerfabrik i dette Aarhundrede, men under Navn af Kinas øl v ere Metalvarer af lignende Legeringer allerede i forrige Aarhundrede indførte fra Kina. Andre Fabriker bruge et af disse Navne eller selvlavede, en saksisk saaledes: Ar- ge n t a n, en Wienerfabrik: Alpaka, en Pariserfabrik: C h r i s t o p h 1 e- metal, og en anden: Alfén ide, især for galvanisk forsølvede Varer. Ogsaa andre Navne forekomme, og ligeledes specielle Navne for særlige Legeringer — se f. Eks. Nikkelin nedenfor.