Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

158 Nysølv indeholder f. Eks. 55 Dele Kobber, 18 Dele Nikkel og 30 Dele Zink1), tilsammen 103 Dele, hvoraf altsaa de 3 Dele Zink gaa tabt ved Sammensmeltningen — jvnfr. midt S. 153. Nysølv er derfor nærmest at betragte som Messing, hvortil man har sat Nikkel, der giver Messinget større Haardhed, Styrke og Modstandsevne mød kemiske Indvirkninger, — ogsaa saadanne, som hidrøre fra Berøring med Spise- og Drikkevarer2) — samt en lysere Farve, der gør det egnet til at forsølves. Blød Nysølvtraads Styrke er c. 52 Kg. pr.Q mm, haardttrukken Traads c. 80 Kg. Alt efter den Brug, der skal gøres af Legeringen, anvender man mere eller mindre af de tre Bestanddele. Kobber øger Smidigheden, der dog altid er mindre end Messingets, Zinken gør Legeringen lettere støbelig og billigere, men for meget Zink gør den for skør og skader dens Modstandsdygtighed mod baade mekaniske og kemiske Indvirkninger. Eksempelvis kan anføres følgende Sammensætninger: Kobber Zink Nikkel Jærn Engelsk Nysølv til Bordservice 63,34 17,01 19,13 0,52 Wiener do 55,6 22,2 22 2 » Fransk do 50,0 31,25 18,75 » Forskellige andre Sammensætninger findes i Vulkan, 1898, S. 40. Nysølv fremstilles altid ved Smeltning i Digler. I Almindelighed smeltes noget af Kobberet med Nikkelet, det øvrige Kobber med Zinken, hvorved man faar Legeringer, hvis Smeltepunkter ikke ligge saa langt fra hinanden som Nikkelets fra Zinkens. Man undgaar herved nogenlunde Zinkens Iltning og For- dampning, — jvnfr. midt S. 140. Ny sølv udstøbes i Sand- eller Jærnforme som Plader, der udvalses og presses til Brugsgenstande eller trykkes paa Dreje- bænk, se II Del. Mest anvendes det til Bordservice, saasom *) Den nævnte Legering er den mest sølvlignende. Det staar sig mod kemiske Indvirkninger omtrent som 12-lødigt Sølv, Uden Forsølvning kan det dog ikke anvendes til Skaale etc., hvori Madvarer skulle opbevares, da syrlige Vædsker ved Henstand opløse lidt, og alle Bestanddele give giftige Forbindelser.