Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

162 Zink svinder stærkt efter Størkningen og har derved Tilbøjelig- hed til at danne en Mængde fine Sugehuller — jvnfr. S. 25, Lin. 15 f. o. — lige under Overfladen. Ved den senere Bearbejdning komme de frem og kunne da, skønt de ofte ere mikroskopiske, dog under visse Forhold være generende. Ved senere galvanisk Bedækning med Nikkel m. m. fylde nemlig disse Porer sig med Opløsningen, saa- ledes at denne senere ved Afskylningen ikke ganske fjernes. Der bliver da Salte tilbage, som suge Fugtighed fra Luften, træde ud af Aabningerne og ved Angreb paa Metaldækket danne en mørk Plet. Ved at tilsætte en ringe Mængde Tin skal Zinkens Sugning efter Sigende mindskes eller forsvinde. Til Kunststøbning vides det dog, at ansete Zinkstøbere betragte denne Tilsætning som unødvendige og mene, at Zinken uden den flyder let og støber sig godt nok. Om Legeringen Haardzink og dens Anvendelse til Delta- metal ere Oplysninger givne øverst S. 89. d. Tins og dets Legeringers Egenskaber og Anvendelse. 1. Tin1). 137. Tinnets Egenskaber. Tin vindes af Tinsten, som er Tintveilte. Af Handelstinnet kan særlig nævnes Banka-Tin og engelsk Tin. Banka-Tin fra Banka, nær Sumatra, er det reneste Tin. Engelsk Tin kaldes ofte Lamme-Tin efter Mærket: Et Lam med et Flag. Bekendt er ogsaa Malakka-Tin og australsk Tin. Tin gaar i Handelen som Blokke, Stænger, Tinfolie m. m. Handelstinnet er aldrig helt rent. Saaledes kan det indeholde Tinilter, der dog rimeligvis ikke have været opløste til Stede i det smeltede Tin, saaledes som Jærn- forilte i smeltet Staal eller Kobberforilte i smeltet Kobber, men i uopløst Tilstand have gjort Tinnet tyktflydende og efter Størk- ningen skørt. Tin har en smuk hvid Farve. Det kan antage en stærk Glans, men taber den let formedelst sin Blødhed.’ Vægtfylden er 7,25. Prisen2) er c. 1 Kr. 48 Øre. ') I kemisk Henseende regnes Tin ligesom Antimon og Vismuth nu til Metal- loiderne, i teknisk Henseende dog stadig til Metallerne. - ’) Se Noten S. 136.