Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Tin er det blød es te af de hidtil omtalte Metaller. Det
forstopper en almindelig Fil, hvorfor det bedst files med en
saakaldt Tinfil, jvfr. S. 160, Lin. 8 f. o. Tin er meget s træk-
ke ligt, lader sig f. Eks. udvalse til det velkendte Tinfolie,
»Stanniol«.
Det støbte Metals Styrke mod Træk er gennemsnitlig kun 4
Kg. pr. Qj mm. I stærk Kulde skal Tin »være meget skørt og let
falde fra hinanden ved Rystelser, ja ved lang Tids Henliggen i lav
Temperatur blive Tingenstande saa skøre, at de kunne smuldres med
Fingrene. Mulig skyldes Skørheden en Omlejring af Molekylerne,
mulig kun Spændinger, der opstaa ved uensartet Sammentrækning,
— se Behrens' S. 39 anførte Værk, S. 51.
Nær Smeltepunktet er Tin meget skørt, hvorfor man let
ved Hammerslag kan sønderdele en Tinblok i mindre Stykker,
naar man varmer den, til Overfladen begynder at smelte.
Tinkorn, der gaa i Handelen, fremstilles netop ved at varme en
Blok, til den er lige ved at smelte, og slaa den itu med Hammerslag.
Naar en Tinstang bøjes, knager den, fordi Krystallerne gnide
mod hinanden.
Tin staar sig forholdsvis godt mod Luft og Vand samt mod
kemiske Indvirkninger i det Hele, f. Eks. mod Angreb af Spise-
og Drikkevarer.
Tinnets Smeltepunkt ligger ved c. 230°, og det smeltede
Tin overtrækkes med en graa, til Dels i Regnbuefarver spillende,
Hinde, nærmest bestaaende af Tinforilte. Ved Omrøring ilter
den sig videre til graa »Tinaske«, der bestaar af Tintveilte og
Tin og navnlig ogsaa dannes, naar det smeltede Tin glødes.
138. Tinnets Anvendelse. Hvis ikke Tinnet var saa dyrt,
vilde dets mange gode Egenskaber sikre det en langt større An-
vendelse. Det anvendes ikke meget i ren Tilstand. Til den
bedste Fortinning, f. Eks. Fremstilling af meget blankt Hvid-
blik, o: fortinnet Jærnblik, anvendes dog rent Tin, lige saa
stundom til Støbning og Lodning. Ellers anvendes mest Tin-
Blylegeringer i Stedet for Tin.
I det Hele anvendes Tin meget i Legeringer. Foruden Tin-
Blylegeringerne maa særlig nævnes Kobber-Tinlegerin-
gerne, der allerede ere omtalte. En ret stor Anvendelse har
ogsaa Legeringer med Antimon og noget Kobber.
ii*