Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
163 Tin er det blød es te af de hidtil omtalte Metaller. Det forstopper en almindelig Fil, hvorfor det bedst files med en saakaldt Tinfil, jvfr. S. 160, Lin. 8 f. o. Tin er meget s træk- ke ligt, lader sig f. Eks. udvalse til det velkendte Tinfolie, »Stanniol«. Det støbte Metals Styrke mod Træk er gennemsnitlig kun 4 Kg. pr. Qj mm. I stærk Kulde skal Tin »være meget skørt og let falde fra hinanden ved Rystelser, ja ved lang Tids Henliggen i lav Temperatur blive Tingenstande saa skøre, at de kunne smuldres med Fingrene. Mulig skyldes Skørheden en Omlejring af Molekylerne, mulig kun Spændinger, der opstaa ved uensartet Sammentrækning, — se Behrens' S. 39 anførte Værk, S. 51. Nær Smeltepunktet er Tin meget skørt, hvorfor man let ved Hammerslag kan sønderdele en Tinblok i mindre Stykker, naar man varmer den, til Overfladen begynder at smelte. Tinkorn, der gaa i Handelen, fremstilles netop ved at varme en Blok, til den er lige ved at smelte, og slaa den itu med Hammerslag. Naar en Tinstang bøjes, knager den, fordi Krystallerne gnide mod hinanden. Tin staar sig forholdsvis godt mod Luft og Vand samt mod kemiske Indvirkninger i det Hele, f. Eks. mod Angreb af Spise- og Drikkevarer. Tinnets Smeltepunkt ligger ved c. 230°, og det smeltede Tin overtrækkes med en graa, til Dels i Regnbuefarver spillende, Hinde, nærmest bestaaende af Tinforilte. Ved Omrøring ilter den sig videre til graa »Tinaske«, der bestaar af Tintveilte og Tin og navnlig ogsaa dannes, naar det smeltede Tin glødes. 138. Tinnets Anvendelse. Hvis ikke Tinnet var saa dyrt, vilde dets mange gode Egenskaber sikre det en langt større An- vendelse. Det anvendes ikke meget i ren Tilstand. Til den bedste Fortinning, f. Eks. Fremstilling af meget blankt Hvid- blik, o: fortinnet Jærnblik, anvendes dog rent Tin, lige saa stundom til Støbning og Lodning. Ellers anvendes mest Tin- Blylegeringer i Stedet for Tin. I det Hele anvendes Tin meget i Legeringer. Foruden Tin- Blylegeringerne maa særlig nævnes Kobber-Tinlegerin- gerne, der allerede ere omtalte. En ret stor Anvendelse har ogsaa Legeringer med Antimon og noget Kobber. ii*