Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

169 De Legeringer, der indeholde mindre end 13 °/0 Antimon, be- staa af Blykrystaller, der ere inkorporerede i den eutektiske Le- gering, som findes i saa meget ringere Mængde, jo mere Bly, der er i Legeringen. Ved Trykforsøg viser det sig, at disse blyrige Le- geringer ere meget plastiske, men naturligvis des mindre modstands- kraftige, jo mere Bly de indeholde, saaledes at Styrken mod Tryk omtrent er proportional med den Mængde af den eutektiske Le- gering, som de indeholde, Disse blyrige Legeringer er der derfor ingen Mening i at anvende som Antifriktionsmetallery De Legeringer, der indeholde mere Antimon end den eu- tektiske Legering, indeholde det overskydende Antimon som haarde Korn. Saa længe Massen kun indeholder faa af disse Korn, og Trykket ikke er for stort, overføre disse det Tryk, de modtage af Tappen, til den plastiske, eutektiske Legering, og dette Forhold vedbliver, saa længe Antimonkornene ligge saa spredte, at de under Trykket ikke naa til at hvile mod hinanden, — og saa længe er Legeringens Styrke eller Modstandskraft mod Tryk ens med den eutektiske Legerings. Men naar der er over 30 % Antimon i Legeringen, berøre de haarde Antimonkorn hinanden under Trykket. Det bliver da dem, der bære Trykket, og dette kan ganske vist nu være ret højt, men Legeringen er nu skør og ikke mere plastisk og springer pludseligt, naar Trykket naar en vis Størrelse. Heraf følger, at de Legeringer af Bly og Anti- mon, der egne sig til at være Antifriktionsmetaller, bør inde- holde c. 15 å 25 % Antimon, hvilket ogsaa stemmer med, hvad man har fundet praktisk. Ere de mere blyholdige, da ere de for bløde og give Anledning til, at Tappen æder sig ind i dem, og ere de haardere, da ere de for lidet plastiske, og desuden skøre for et nogenlunde stort Tryk. Det gælder da efter Charpys Mening i enhver Legering, der bruges som Antifriktionsmetal, at have haarde Korn, som formindske Friktionen og Tendensen til Fastædning, — men at have dem i forholdsvis ringe Antal, saa at Legeringen ikke bliver skør, og at have dem fordelte i en eutektisk Legering af passende Plasticitet og ikke for ringe Styrke mod Tryk. Medens man hidtil kun enten ved længere Tids Brug af en Legering som Pandemetal eller ved Forsøg paa en Slidprøve- maskine har kunnet skaffe sig Oplysning om Legeringens Egen- skaber som saadant, kan man efter Charpy først undersøge Le- geringen ved en Trykprøve. Det vil derved vise sig, om Grundmassen er plastisk og ikke deformeres for meget for et