Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Charpi] tilføjer, at Maskinbronzer (»Metal«) f. Eks. af Kobber
og Tin have en Konstitution, der er de hvide Metallers
modsat, idet Bronzerne bestaa af plastiske Kobberkrystaller, in-
korporerede i en haard eutektisk Legering, der bestaar af La-
meller af Kobber og den haarde kemiske Forbindelse Sn Cu3 —
se S. 46, Lin. 13 f. o. Legeringerne ere mere eftergivende,
naar de tillige indeholde Bly, idet Blyet ikke legerer sig med
Bronzen — jvnfr. Behrens S. 39 anførte Værk, S. 3 —, men for-
aarsager Blærer i Godset, formodentlig ved sin heftige Fordampning
i den smeltede Masse, og synes at sætte sig som smaa Krystaller
paa Blærernes Vægge. Med Blæredannelsen stemmer det ogsaa, at
Vægtfylden efter Blytilsætningen bliver kendelig mindre end efter
en Beregning.
Praktiske Forsøg af Dudley — jvnfr. S. 153, Lin. 10 f. n. og se
Dinglers polyt. Journal, 1893, Bd. 290, S. 84 og Vulkan, 1895, S. 1214,
hvor mange Pandemetaller ere anførte —, der i øvrigt bleve gjorte
med adskillige Pandemetaller, have da ogsaa vist, at Sliddet er
mindre, naar Blyindholdet vokser indtil 15 %, saa at Legeringen
f. Eks. bestaar af 77 Cu, 8 Sn og 15 Pb. At Bronzen til Lokomotiv-
aksel-Pander bør indeholde Bly, stemmer ogsaa ganske med Maskin-
chef Busses Erfaringer for den S. 153 anførte Fosforbronze paa de
danske Statsbaner — se Ingeniøren, 1898, S. 272 — og med neden-
staaende nye praktiske Erfaringer.
Men Charpy tilføjer nu, at Bronzerne vel have større Styrke mod
Tryk end hvidt Metal, men at et stort Tryk vil drive Smørelsen
bort, og at de da have mere Tendens til at lade Tapperne æde sig
fast end hvidt Metal. Hvis nemlig Trykket i Lejet stiger, saa at
Olien drives til Side, og Lejet løber varmt, vil en Pande af hvidt
Metal kunne smelte og lade Akslen uskadt, medens en Bronzepande
lader Kobber ligésom svejse sig til Akslen, hvorved denne faar en
rynket Overflade.
Dette kan nu vel være rigtigt nok, men Smeltningen plejer man
dog vistnok ellers netop at betragte som en Fare ved Anvendelsen
af hvidt Metal, og det er for en Del under Hensyn til den, — for
en Del ogsaa for at faa mindre Slid paa Akslen og en billigere
Fremstilling —, at de danske Statsbaner bruge Bronze til Lokomotiv-
aksel-Pander.
Naar Charpy herefter siger, at Bronze ikke er heldigt som
Pandemetal, stemmer det vel med forskellige Erfaringer — se hans
Afhandling p. 672 —, men synes dog at være i Modstrid med andre
nye praktiske Erfaringer, f. Eks. fra de rekordsættende Iltog paa
Strækningen Albany-Buflalo (436x/2 eng. Mil i 407 Minutter) og fra
de hurtigste Oceandampere, idet man dér — se damers S. 154
citerede Afhandling i The Journal of The Franklin Institute 1898,
vol. 146, p. 149, gengivet i Baumaterialienkunde, 1898—99, S. 69 — har
kunnet holde Lejerne fortrinlig kolde. Sagen er formodentlig, at
man i disse Tilfælde paa ingen Maade har turdet risikere, at
Foringer af hvidt Metal bleve stødte løse eller smeltede, og at man