Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
171 Charpi] tilføjer, at Maskinbronzer (»Metal«) f. Eks. af Kobber og Tin have en Konstitution, der er de hvide Metallers modsat, idet Bronzerne bestaa af plastiske Kobberkrystaller, in- korporerede i en haard eutektisk Legering, der bestaar af La- meller af Kobber og den haarde kemiske Forbindelse Sn Cu3 — se S. 46, Lin. 13 f. o. Legeringerne ere mere eftergivende, naar de tillige indeholde Bly, idet Blyet ikke legerer sig med Bronzen — jvnfr. Behrens S. 39 anførte Værk, S. 3 —, men for- aarsager Blærer i Godset, formodentlig ved sin heftige Fordampning i den smeltede Masse, og synes at sætte sig som smaa Krystaller paa Blærernes Vægge. Med Blæredannelsen stemmer det ogsaa, at Vægtfylden efter Blytilsætningen bliver kendelig mindre end efter en Beregning. Praktiske Forsøg af Dudley — jvnfr. S. 153, Lin. 10 f. n. og se Dinglers polyt. Journal, 1893, Bd. 290, S. 84 og Vulkan, 1895, S. 1214, hvor mange Pandemetaller ere anførte —, der i øvrigt bleve gjorte med adskillige Pandemetaller, have da ogsaa vist, at Sliddet er mindre, naar Blyindholdet vokser indtil 15 %, saa at Legeringen f. Eks. bestaar af 77 Cu, 8 Sn og 15 Pb. At Bronzen til Lokomotiv- aksel-Pander bør indeholde Bly, stemmer ogsaa ganske med Maskin- chef Busses Erfaringer for den S. 153 anførte Fosforbronze paa de danske Statsbaner — se Ingeniøren, 1898, S. 272 — og med neden- staaende nye praktiske Erfaringer. Men Charpy tilføjer nu, at Bronzerne vel have større Styrke mod Tryk end hvidt Metal, men at et stort Tryk vil drive Smørelsen bort, og at de da have mere Tendens til at lade Tapperne æde sig fast end hvidt Metal. Hvis nemlig Trykket i Lejet stiger, saa at Olien drives til Side, og Lejet løber varmt, vil en Pande af hvidt Metal kunne smelte og lade Akslen uskadt, medens en Bronzepande lader Kobber ligésom svejse sig til Akslen, hvorved denne faar en rynket Overflade. Dette kan nu vel være rigtigt nok, men Smeltningen plejer man dog vistnok ellers netop at betragte som en Fare ved Anvendelsen af hvidt Metal, og det er for en Del under Hensyn til den, — for en Del ogsaa for at faa mindre Slid paa Akslen og en billigere Fremstilling —, at de danske Statsbaner bruge Bronze til Lokomotiv- aksel-Pander. Naar Charpy herefter siger, at Bronze ikke er heldigt som Pandemetal, stemmer det vel med forskellige Erfaringer — se hans Afhandling p. 672 —, men synes dog at være i Modstrid med andre nye praktiske Erfaringer, f. Eks. fra de rekordsættende Iltog paa Strækningen Albany-Buflalo (436x/2 eng. Mil i 407 Minutter) og fra de hurtigste Oceandampere, idet man dér — se damers S. 154 citerede Afhandling i The Journal of The Franklin Institute 1898, vol. 146, p. 149, gengivet i Baumaterialienkunde, 1898—99, S. 69 — har kunnet holde Lejerne fortrinlig kolde. Sagen er formodentlig, at man i disse Tilfælde paa ingen Maade har turdet risikere, at Foringer af hvidt Metal bleve stødte løse eller smeltede, og at man