Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
181 i Opløsningen, naar man — henholdsvis eftersom Legeringen har været mere eller mindre sølvholdig, end den skulde være (hvilket kan bedømmes af, om den ovenstaaende Vædske klarer sig mere eller mindre hurtigt) — tilsætter enten mere af Kogsaltopløsningen eller mere af en bestemt Opløsning af salpetersurt Sølvilte. Naar man af den ene af disse Opløsninger har tilsat saa meget, at en • Draabe af den anden straks vil fremkalde nævnte Sky, kan man af den tilsatte Mængde af Kogsaltopløsningen let beregne Opløsningens Sølvindhold, og naar man herfra trækker den Sølvmængde, der hidrører fra Tilsætningen af salpetersurt Sølvilte, faar man det op- rindelige i Opløsning værende Sølvindhold bestemt. I Møntværkstederne prøver man, om Sølvindholdet ved en Støb- ning er det rette, ved at tage en Skeprøve af det i Diglen værende smeltede Sølv og granulere den — se S. 175, Lin. 4 f. n. — og afveje nogle af de derved dannede Korn samt opløse dem i Salpeter- syre og titrere. Man faar paa denne Maade langt nøjagtigere Sølv- indholdet at vide, end hvis man analyserer Indholdet af en udstøbt Ten, thi i en saadan kan der være ret stor Forskel paa Sølvind- holdet foroven og forneden, i Midten eller paa Siderne, — jvnfr. S. 42, Lin. 11—13 f. n. og midt S. 178. Efter Probcringen af Skeprøven er kun undtagelsesvis en Eftcr- b eskik ni n g nødvendig. Ved Proberingen af Sølvet til 1 O-Ører skal der være 398 °/00 Sølv i Diglen, thi Holdigheden forfines da ved Hvidkog- ningen — se ovenfor — op til dé 400 °/00, som 10-Ørerne skulle holde. Ved Titreranalyse prøver Guardeinen ogsaa indsendt Sølvtøj — se ovenfor S. 180, Lin. 16 f. o. I Stedet for at prøve en Genstands Sølvindhold ved en Titreranalyse, bruge Sølvsmedene, f. Eks. naar de købe gammelt Sølvtøj, den saakaldte Stregprøve, der dog kun tilnærmelses- vis kan vise Sølvholdigheden. Stregprøven bestaar i at gnide det paagældende Stykke Sølvtøj paa en saakaldt Probersten, o: en med fint Smergelpulver afslebet sort Kiselskifer, der er svagt indfedtet med Bomolie, og derpaa sammenligne Farven af den Streg, som Sølvtøjet afsætter, med Streger af forskellige Probernaale, o: Sølvstifter af forskellig, men kendt Holdighed. Med et passende Antal Stifter er den Fejl, der kan begaas i Holdighedsbestemmelsen, c. 50 °/00, stundom endog 100 °/00. Hvis Genstanden slet ikke er Sølv, men en hvid Metallegering, ja selv hvis Genstanden er en Sølv-Kobberlegering, men indeholder en hel Del Zink, kan Stregprøven give Anledning til ganske fejle Skøn. Om forskellige Midler, hvorved forskellige Fejltagelser dog kunne undgaas, kan henvises til Karmarsch-Fischers S. 6, Lin. 6 f. o., citerede Værk, 2det Bd., S. 66. Sammesteds omtales ogsaa Sølvprøvning ved Afdriv- ning (Kup ella ti on), (Ler giver ret nøjagtige Resultater, dog ikke