Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
i Opløsningen, naar man — henholdsvis eftersom Legeringen har
været mere eller mindre sølvholdig, end den skulde være (hvilket
kan bedømmes af, om den ovenstaaende Vædske klarer sig mere
eller mindre hurtigt) — tilsætter enten mere af Kogsaltopløsningen
eller mere af en bestemt Opløsning af salpetersurt Sølvilte. Naar
man af den ene af disse Opløsninger har tilsat saa meget, at en
• Draabe af den anden straks vil fremkalde nævnte Sky, kan man af
den tilsatte Mængde af Kogsaltopløsningen let beregne Opløsningens
Sølvindhold, og naar man herfra trækker den Sølvmængde, der
hidrører fra Tilsætningen af salpetersurt Sølvilte, faar man det op-
rindelige i Opløsning værende Sølvindhold bestemt.
I Møntværkstederne prøver man, om Sølvindholdet ved en Støb-
ning er det rette, ved at tage en Skeprøve af det i Diglen værende
smeltede Sølv og granulere den — se S. 175, Lin. 4 f. n. — og
afveje nogle af de derved dannede Korn samt opløse dem i Salpeter-
syre og titrere. Man faar paa denne Maade langt nøjagtigere Sølv-
indholdet at vide, end hvis man analyserer Indholdet af en udstøbt
Ten, thi i en saadan kan der være ret stor Forskel paa Sølvind-
holdet foroven og forneden, i Midten eller paa Siderne, — jvnfr.
S. 42, Lin. 11—13 f. n. og midt S. 178.
Efter Probcringen af Skeprøven er kun undtagelsesvis en Eftcr-
b eskik ni n g nødvendig. Ved Proberingen af Sølvet til 1 O-Ører skal der
være 398 °/00 Sølv i Diglen, thi Holdigheden forfines da ved Hvidkog-
ningen — se ovenfor — op til dé 400 °/00, som 10-Ørerne skulle holde.
Ved Titreranalyse prøver Guardeinen ogsaa indsendt Sølvtøj —
se ovenfor S. 180, Lin. 16 f. o.
I Stedet for at prøve en Genstands Sølvindhold ved en
Titreranalyse, bruge Sølvsmedene, f. Eks. naar de købe gammelt
Sølvtøj, den saakaldte Stregprøve, der dog kun tilnærmelses-
vis kan vise Sølvholdigheden. Stregprøven bestaar i at gnide
det paagældende Stykke Sølvtøj paa en saakaldt Probersten,
o: en med fint Smergelpulver afslebet sort Kiselskifer, der er
svagt indfedtet med Bomolie, og derpaa sammenligne Farven af
den Streg, som Sølvtøjet afsætter, med Streger af forskellige
Probernaale, o: Sølvstifter af forskellig, men kendt Holdighed.
Med et passende Antal Stifter er den Fejl, der kan begaas i
Holdighedsbestemmelsen, c. 50 °/00, stundom endog 100 °/00. Hvis
Genstanden slet ikke er Sølv, men en hvid Metallegering, ja selv
hvis Genstanden er en Sølv-Kobberlegering, men indeholder en hel
Del Zink, kan Stregprøven give Anledning til ganske fejle Skøn. Om
forskellige Midler, hvorved forskellige Fejltagelser dog kunne undgaas,
kan henvises til Karmarsch-Fischers S. 6, Lin. 6 f. o., citerede Værk,
2det Bd., S. 66. Sammesteds omtales ogsaa Sølvprøvning ved Afdriv-
ning (Kup ella ti on), (Ler giver ret nøjagtige Resultater, dog ikke