Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
182 fuldt saa gode Resultater som Titreranalysen, nemlig lidt for lave. Til denne for Sølvs Vedkommende nu forældede Prøve sammensmeltes Sølvet med Bly paa et Kapel (en lille Skaal, dannet af Benaske, der er brændt, pulveriseret og udludet) i en Muffelovn, hvorved det iltede Kobber og Bly »afdrives«, o: trænger sig ind i Kapellets porøse Masse, medens det rene Sølv bliver tilbage som et Sølvkorn, man kan veje. Sølv-Kobberlegeringerne fremstilles ved Sammensmelt- ning af Bestanddelene i en ildfast Digel, der varmes i en Digel- ovn, ganske som til Messingsmeltning — se S. 140. Paa den kgl. Mønt kommer man Sølvbarrer og Kobberblokke kolde i Diglen og dækker dem med Trækulspulver og efter Smeltningen med hele Trækul. Inden Udstøbningen maa man røre godt rundt, da ellers en sølvholdigere Legering samler sig paa Diglens Bund. Til Omrøring bruges Grafitstænger eller Jærnomrørere, hvilke sidste for- tæres en Del ved at opløses i Kobberet, hvad der dog ikke skader Legeringen. Rent Sølv opløser derimod ikke Jærn. Rent Sølv kan derfor smeltes i Jærndigler. Sølvsmedene købe Prøvesølvs Barrer, som de »legere op« eller »legere ned« ved Tilsætning af henholdsvis fint Sølv eller Kobber, hvis de ønske en anden Holdighed. Undertiden smeltes vel Prøvesølvet, og Kobber sættes først til, naar Sølvet er smeltet, for at faa det iltet saa lidt som muligt. Ofte benyttes da ikke Trækulspulver. Ved Omsmeltning af Sølvfilspaan eller Guldfilspaan og andet meget urent Affald af disse ædle Metaller bruges for at rense dem for uædle Metaller og for at faa de ædle Metaldele til at flyde bedre sammen, forskellige Til- sætninger — saakaldte Flussmidler — navnlig Boraks, der opløser' Metalilter og danner en letflydende Slagge, fra hvilken Metalkorn let kunne skille sig ud og synke til Bunds. Ved disse Flussmidler bliver man dog kun fri for den Del af de uædle Metaller, der tilfældig ilter sig under Smeltningen. Ved Anvendelsen af Salpeter som Flussmiddel kan man derimod gennemføre Iltningen af de uædle Metaller saaledes, at Boraksen bedre skiller dem fra det ædle Metal. Ved Smeltning af meget urent Sølv med Flussmidler kan man lade Massen størkne i Diglen, slaa denne itu og skille det paa Bunden størknede Sølv fra det glasagtige Slaggedække og omsmelte. Derved faas et større Sølvudbytte end ved direkte Udhældning af Diglen, idet alt Sølvet har faaet god Tid til at skille sig fra Slaggen. Til Lettelse for at udfinde, hvor store Vægte Sølv eller Kobber, der skulle sammensmeltes med en forhaandenværende kendt Sølv- Kobberlegering for at opnaa en vis Sølvholdighed, kan anvendes Legeringstabeller samt Beregninger angaaende Værdi, Vægt og Gehalt af forskellige Landes Mønter, Omsætning af Karat og Lødig i %o, Kurs-Notering, Legeringsberegning, Omsætning af Lod Sølvvægt i Gram, Værdiberegning og Slaglod-Legeringer, udgivne af Jysk og Østifternes Guldsmedeforeninger, — beregnede af C. F. Heise, 1892.