Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
186 eller Sølv alene, og man faar da henholdsvis blandet eller hvid K a r a t e r i n g. Kun det fineste ægte Bladguld og den fineste ægte Guldtraad ere af rent Guld, hvad der ogsaa gælder Guldlaget paa pletterede eller galvanisk forgyldte Genstande. 2. Guldlegeringer. 151. Guldlegeringerne. Disses Egenskaber fremgaa af det foregaaende. Deres Holdighed (»Fingehalt«), ø: Indhold af Guld, blev tidligere bestemt ved at angive, hvormange Karat rent Guld, der var i 1 Mark Guld = c. 1/2 = 24 Karat af Legeringen, og det rene Guld var altsaa 24 Karats Guld, og det af Guardeinen med tre Taarne stemplede Guld var mindst 14 Karats. Nu angives H oldigheden i Promille, og stemplet Guld- tøj holder 585 % o- I Følge den S. 179, Lin. 9 f. n. anførte Lov maa Guldsmeden kun stemple Guld, hvis Holdighed er mindst 585 °/00, hvilket svarer til c. 14 Karat. Guldsmedens Stempling skal bestaa dels af Holdig- heden udtrykt i °/00 (idet det dog tillades, at Genstanden mangler 2 °/00 i den i Stemplet angivne Holdighed) og dels af hans ind- registrerede Navnemærke. I øvrigt gælde lignende Regler som an- ført for Stemplingen af Sølvgenstande S. 180. I Følge vor Møntlov ere vore Guldmønters Holdighed 900 °/00. De bestaa af 900 Dele Guld og 100 Dele Kobbe/'. Som Følge af, at vi have Guldmøntfod, skal vor Mønt modtage brugbart Guld til Slagning mod en ringe Udmøntningsafgift t1/^ å i/g %). Der modtages dog ikke for under l/2 Million Kroner Guld ad Gangen. En simpel tilnærmelsesvis Bestemmelse af en Guldgenstands Guldindhold kan ske ved en Stregprøve ligesom ved Sølv. For imidlertid sikrere at sammenligne Stregerne, maa de be- handles kemisk, f. Eks. med Salpetersyre, som opløser Sølv og Kobber. Stregprøven er dog kun lidet tilforladelig, se Karmarsch-Fischers S. 6, Lin. 6 f. o., citerede Værk, 2det Bd., S. 74, hvor nærmere Oplysninger om den findes.