Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Tidligere kaldte man kun saadant smedeligt Jærn for
Staal, som lod sig hærde, o: som antog større Haardhed ved
at gøres kirsebærrødglødende og derpaa dyppes i koldt Vand.
For at kunne hærdes, maa der være et Kulstofindhold af c. 0,5 %
tilstede. Indtil 1855, da Bessemerprocessen blev opfunden, kendte
man af, hvad der saaledes kaldtes Staal, kun Svejsestaal og
Digelstaal. Navnlig lod Digelstaalet, som desuden var det
homogeneste, sig hærde meget haardt uden at blive altfor
skørt og egnede sig derfor særlig til skærende Værktøjer, hvortil
det af samme Aarsag endnu er næsten det eneste, der bruges.
Det første Bessemermateriale var noget hærdeligt og kaldtes
derfor Staal, men senere har man lært — se § 36 — at frem-
stille baade Bessemermateriale og det i 1865 opfundne Martin-
materiale enten hærdeligt eller uhærdeligt efter Ønske. Man
skelnede da i Tyskland, Sverrig og her mellem Bessemerstaal
og Bessemerjærn. Imidlertid er navnlig i den sidste halve Snes
Aar Tilvirkningen af, hvad der saaledes kaldtes Bessemerjærn
og Martinjærn, tiltagen uhyre stærkt, og Jærnværkerne ere da i
de nævnte Lande, Tyskland og Sverrig, for en stor Del gaaede
over til at benævne disse Jærnsorter Staal, dels fordi de derved
komme i Overensstemmelse med Benævnelserne i Frankrig,
England og Nordamerika — se § 11 —, dels vel ogsaa fordi
Benævnelsen Staal reklamerer mere for Varen end Benævnelsen
Jærn, idet man til Begrebet Staal fra tidligere Tid har knyttet
Bevidstheden om et særlig godt og dyrt Materiale (Svejse- eller
Digelstaalet), noget, der er vel kendt f. Eks. fra de medicinske
Reklamebenævnelser »Staalpiller«, »Staalkilder«, »Staalbade« etc.
Talrige tyske Jærn værker kalde sig nu Staal værker, selv om de
kun fremstille et Materiale, der ikke eller næsten ikke kan
hærdes.
I den foreliggende Bog er da foruden Svejsestaalet alt Jærn,
fremstillet i flydende Tilstand, kaldt Staal, hvilket stemmer med,
hvad Dansk Ingeniørforening i 1895 har besluttet at anbefale.
Hvad der tidligere kaldtes Bessemerjærn og Martinjærn,
kaldes efter samme Beslutning »blødt Staal« i Modsætning
til »haardt Staal«, der kan hærdes, men ogsaa uden Hærdning
er haardere og mindre sejgt Det første indeholder under, det
sidste over c. 0,5 % Kulstof. Det førstes Styrke for Træk er
under, det sidstes over c. 42 å 45 Kg. pr. Q nim.