Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
11 Tidligere kaldte man kun saadant smedeligt Jærn for Staal, som lod sig hærde, o: som antog større Haardhed ved at gøres kirsebærrødglødende og derpaa dyppes i koldt Vand. For at kunne hærdes, maa der være et Kulstofindhold af c. 0,5 % tilstede. Indtil 1855, da Bessemerprocessen blev opfunden, kendte man af, hvad der saaledes kaldtes Staal, kun Svejsestaal og Digelstaal. Navnlig lod Digelstaalet, som desuden var det homogeneste, sig hærde meget haardt uden at blive altfor skørt og egnede sig derfor særlig til skærende Værktøjer, hvortil det af samme Aarsag endnu er næsten det eneste, der bruges. Det første Bessemermateriale var noget hærdeligt og kaldtes derfor Staal, men senere har man lært — se § 36 — at frem- stille baade Bessemermateriale og det i 1865 opfundne Martin- materiale enten hærdeligt eller uhærdeligt efter Ønske. Man skelnede da i Tyskland, Sverrig og her mellem Bessemerstaal og Bessemerjærn. Imidlertid er navnlig i den sidste halve Snes Aar Tilvirkningen af, hvad der saaledes kaldtes Bessemerjærn og Martinjærn, tiltagen uhyre stærkt, og Jærnværkerne ere da i de nævnte Lande, Tyskland og Sverrig, for en stor Del gaaede over til at benævne disse Jærnsorter Staal, dels fordi de derved komme i Overensstemmelse med Benævnelserne i Frankrig, England og Nordamerika — se § 11 —, dels vel ogsaa fordi Benævnelsen Staal reklamerer mere for Varen end Benævnelsen Jærn, idet man til Begrebet Staal fra tidligere Tid har knyttet Bevidstheden om et særlig godt og dyrt Materiale (Svejse- eller Digelstaalet), noget, der er vel kendt f. Eks. fra de medicinske Reklamebenævnelser »Staalpiller«, »Staalkilder«, »Staalbade« etc. Talrige tyske Jærn værker kalde sig nu Staal værker, selv om de kun fremstille et Materiale, der ikke eller næsten ikke kan hærdes. I den foreliggende Bog er da foruden Svejsestaalet alt Jærn, fremstillet i flydende Tilstand, kaldt Staal, hvilket stemmer med, hvad Dansk Ingeniørforening i 1895 har besluttet at anbefale. Hvad der tidligere kaldtes Bessemerjærn og Martinjærn, kaldes efter samme Beslutning »blødt Staal« i Modsætning til »haardt Staal«, der kan hærdes, men ogsaa uden Hærdning er haardere og mindre sejgt Det første indeholder under, det sidste over c. 0,5 % Kulstof. Det førstes Styrke for Træk er under, det sidstes over c. 42 å 45 Kg. pr. Q nim.