Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

12 Herm. Fischer kalder smedeligt Jærn for Jærn eller Staal, efter- som det har under eller over 0,5 % C. De preussiske Statsbaner lade det i saa Henseende være bestemmende, om Styrken er over eller under 50 Kg. pr. Qj mm, hvad der dog nu vist er urimelig højt. Endnu maa anføres, at hvad der her er kaldt Digelstaal, tidligere kaldtes Støbestaal —, en Benævnelse, der efter samme Beslutning bør bortfalde, fordi man nu har andre Staalsorter end denne — nemlig baade Bessemer- og Martinstaal, der ere støbelige. 11. Fremmede Benævnelser. Da alt Jærn og Staal, som bruges her til Lands, maa forskrives fra Udlandet1), vil det for- mentlig være hensigtsmæssigt at hidsætte følgende Sammenstilling af Benævnelserne i de forskellige før nævnte Lande: Dansk Svensk Tysk Engelsk Fransk Raajærn tackjarn Roheisen raw iron crude iron pig-iron fer cru fonte cru Støbej ærn gjutjårn Gusseisen cast-iron fonte fer fondu Svejsej ærn vålljarn2) Schweisseisen wrougt iron malleable iron soft iron fer soudé Blødt Staal gotjårn Flusseisen mild steel acier doux Haardt Staal gotstål Flussstahl hard steel acier .dur Digelstaal (tidligere Støbe- staal) degelgjutstål g.ju tstål Tiegelstahl 3) Tiegelgussstahl Gussstahl crucible steel cast-steel acier creuset acier fondu De engelske Benævnelser »best«, »best best«, »treble best« m. fl. ere kun vejledende for Bedømmelsen af forskellige Svejse- ’) En Oversigt over vor Jærnindførsel findes i Ingeniøren, 1893, S. 232. 2) Er i Sverrig hyppigst Lancashirejærn, se § 22 og Industriforeningens Tidsskrift, 1898, S. 106, hvor der findes en Oversigt over svensk JærnprodCuktion. s) Da i Tyskland alt smedeligt Jærn, fremstillet i flydende Tilstand, kaldes Fluss- materiale, er »Tiegelstahl« en Slags »Flussstahl«.