Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

13 jærnssorter fra samme Værk, »best iron« fra et Værk kan mulig være bedre end »best best iron« fra et andet. Martinstaal hedder paa Engelsk »open-hearth steel.« II. Raast off erne til Jærnproduktion. Litteratur: Ledebur: Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 1ste Abth.: Einfiihrung in die Eisenhuttenkunde, 1893. Wedding: Ausfuhrliches Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 2te Bd.: Die Grundstoffe der Eisenerzeugung, 1ste Lfg.: Die mineralischen Roh- stofFe der Eisenerzeugung, 1897 — meget udførligt Værk. Se ogsaa Ussing: Autograferede Forelæsninger over Mineralogi, 1895. 12. Malme. De til Jærnfremstilling anvendte Malme ere alle Iltforbindelser. De vigtigste ere: M a gnetj ærnsten, som væsentlig er Jærnmellemilte, Jærnglans — Varieteter: Rødjærnsten m. fl. —, som væsentlig er Jærntveilte, Brunj ær nsten — Varieteter: Myremalm og Sømalm —, som væsentlig er Jærntveiltehydrat, og Jærnspat, der er kulsurt Jærnforilte og optræder i stor Mængde som Lerjærnsten, der væsentlig er kulsurt Jærn- forilte, blandet med Ler, og undertiden som Kulj ærn sten, der væsentlig er samme Forbindelse, blandet med Kul. Magnetj ærnsten er den jærnrigeste Malm. Den findes især i S verrig, hvor den, — enten den er videre magnétisk eller ej —, gaar under Navn af Svartmalm. Den er ikke sjældent ledsaget af Jærnglans. Fortrinlig Svartmalm findes f. Eks. i Danemora og ved Gellivare. Jærntveiltemalmene findes f. Eks. i S verrig, Belgien, Nordamerika o. m. a. St. Brunjærnsten findes i England, Schlesien, Nordamerika o. m. a. St., Sømalm paa Bunden af svenske og finske Søer. Den jydske Myremalm forsøgte man for over et halvt Aar- hundrede siden at udnytte til Raajærnfremstilling ved Rendsborg, men den var for uren. Tidligere endnu blev der direkte ud- vundet smedeligt Jærn af den, se S. 20 Lin. 4 f. o. Nu benyttes den til Gasværkernes Rensere. I Hedeselskabets Tidsskrift, 1898, S. 41, meddeles, at der af Myremalmen tidligere er udvundet Jærn, som indtil Begyndelsen af det 17.Aarh. ydedes i Landgilde af Beboerne i store Strækninger