Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
14 af Jylland (se ogsaa »Frem«: Danmarks Tilblivelse, 1897, S. 75). Sammesteds meddeles om den nye Benyttelse af den jydske Myremalm til Gasrensning efter Prøver af Irminger paa Østre Gasværk i Kbhvn. Jærnspat lindes særlig i Westphalen, Steiermark, Kårnthen og Ungarn; Ler- og Kuljærnsten især i Storbritannien og Westphalen. Paa samme Maade som Malmene kan til Jærnfremstillingen anvendes Jærntveilte, der udvindes af Resterne fra Ristning af Svovlkis i Svovlsyrefabrikerne samt jærnrige Slagger fra Puddel- og Svejsovne — se §§ 23 og 24. Til Fremstilling af særlig manganrige Jærnlegeringer bruges Manganmalme. 13. Knusning* og Ristning af Malme. Malmene maa ofte først knuses, for at de mindre Stykker kunne frembyde en større Overflade for deres Reduktion i Højovnen. I Hannover: Aut. Forelæsningstegn., Pl. A., Fig. 1 og 2, er vist og forklaret henholdsvis en Valseknusemaskine og en Stenbrækker eller Tyggemaskine til dette Brug. Kun den mindste Mængde Malme blive før Nedsmeltningen endvidere underkastede en Ristning □: en Opvarmning til Rødglødhede. Derved kan man fjerne en Del Svovl fra Malmen og gøre den mere porøs og saaledes lettere tilgængelig for Kuliltens reducerende Virkning i Højovnen. Navnlig kan man ved Ristningen naa at faa Magnetjærnsten, Jærnspat, Lerjærnsten og Kuljærnsten iltede højere, — de tre sidste, efter at Ristningen har uddreven Kulsyren —, og de dannede højere iltede Malme ere trods deres større Iltholdighed erfaringsmæssigt lettere at reducere i Højovnen, fordi de ved Iltningen ere bievne mere møre og mindre tætte. En Risteovn kan varmes med fast Brændsel eller Gigtgas. Om Gigtgas S. 17. I Hannover: Aut. Forelæsningstegn., Pl. B., Fie. 1, er vist off 0 0 7 7 0 7 O forklaret en Risteovn med Gigtgasopvarmning. 14. Brændsel og Tilslag, Malmenes Urenheder, Slagge. I Højovnen anvendes som Brændsel til Nedsmeltning af Malmene Cinders, Trækul eller Anthracitkul. Cinders ere almindeligst anvendte, almindelige Stenkul ere ikke rene nok. Anthracitkul haves og bruges i Pennsylvanien og Skotland, Trækul i Sverrig. De til J ærn frem stilling anvendte Malme ere mere eller mindre forurenede af Lerjord, Kalk, Kiselsyre, Mangan, Fosfor, Svovl m. m. Ved i Højovnen at give et passende »Tilslag«