Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
af Jylland (se ogsaa »Frem«: Danmarks Tilblivelse, 1897, S. 75).
Sammesteds meddeles om den nye Benyttelse af den jydske Myremalm
til Gasrensning efter Prøver af Irminger paa Østre Gasværk i Kbhvn.
Jærnspat lindes særlig i Westphalen, Steiermark, Kårnthen og
Ungarn; Ler- og Kuljærnsten især i Storbritannien og Westphalen.
Paa samme Maade som Malmene kan til Jærnfremstillingen
anvendes Jærntveilte, der udvindes af Resterne fra Ristning af
Svovlkis i Svovlsyrefabrikerne samt jærnrige Slagger fra Puddel- og
Svejsovne — se §§ 23 og 24.
Til Fremstilling af særlig manganrige Jærnlegeringer bruges
Manganmalme.
13. Knusning* og Ristning af Malme. Malmene maa ofte
først knuses, for at de mindre Stykker kunne frembyde en
større Overflade for deres Reduktion i Højovnen. I Hannover:
Aut. Forelæsningstegn., Pl. A., Fig. 1 og 2, er vist og forklaret
henholdsvis en Valseknusemaskine og en Stenbrækker
eller Tyggemaskine til dette Brug.
Kun den mindste Mængde Malme blive før Nedsmeltningen
endvidere underkastede en Ristning □: en Opvarmning til
Rødglødhede. Derved kan man fjerne en Del Svovl fra Malmen
og gøre den mere porøs og saaledes lettere tilgængelig for
Kuliltens reducerende Virkning i Højovnen.
Navnlig kan man ved Ristningen naa at faa Magnetjærnsten,
Jærnspat, Lerjærnsten og Kuljærnsten iltede højere, — de tre sidste,
efter at Ristningen har uddreven Kulsyren —, og de dannede højere
iltede Malme ere trods deres større Iltholdighed erfaringsmæssigt
lettere at reducere i Højovnen, fordi de ved Iltningen ere bievne
mere møre og mindre tætte.
En Risteovn kan varmes med fast Brændsel eller Gigtgas.
Om Gigtgas S. 17.
I Hannover: Aut. Forelæsningstegn., Pl. B., Fie. 1, er vist off
0 0 7 7 0 7 O
forklaret en Risteovn med Gigtgasopvarmning.
14. Brændsel og Tilslag, Malmenes Urenheder, Slagge. I
Højovnen anvendes som Brændsel til Nedsmeltning af Malmene
Cinders, Trækul eller Anthracitkul. Cinders ere almindeligst
anvendte, almindelige Stenkul ere ikke rene nok. Anthracitkul
haves og bruges i Pennsylvanien og Skotland, Trækul i Sverrig.
De til J ærn frem stilling anvendte Malme ere mere eller
mindre forurenede af Lerjord, Kalk, Kiselsyre, Mangan, Fosfor,
Svovl m. m. Ved i Højovnen at give et passende »Tilslag«