Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

15 af Kalk eller Dolomit kan man faa Lerjord og Kiselsyre til at udskille sig som letsmeltelige Slagger. Ved Slagger forstaar man et Biprodukt, der dannes ved et Metals Smeltning eller Glødning og navnlig bestaar af iltede Stoffer samt er flydende i det ophedede Metals Temperatur, men fast i almindelig Temperatur. Højovnsslagge indeholder kun lidet Jærnilte, men bestaar navnlig af kiselsur Kalk og kiselsur Lerjord. Er Malmen stærk kalkholdig, Tilslag. kan man bruge Lerskifer som Ved Kalktilslaget kan ogsaa Svovlet fjernes1), men ikke Fosfor, der, naar det er tilstede i Malmene i større Mængde, gør Raajærnet ubrugeligt til bedre smedeligt Jærn, undtagen til Thomasstaal, der fremstilles ved en særlig Bessemerproces, den saakaldte Thomasproces, der netop er opfunden for at kunne fremstille godt Staal af fosforrige Malme, og hvorom nærmere i § 35. En stor Manganholdighed hos Jærnmalmene er der- imod fordelagtig, da den muliggør Fremstillingen af det værdi- fulde Spejljærn og Fe rr omangan, — Raajærnssorter, der have stor Betydning ved den sidste Del af Bessemer- og Martin- processen, men iøvrigt ogsaa kunne fremstilles af Manganmalme. III. Fremstilling af Raajærn. Litteratur: Ledebur: Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl.T 2te Abth., 1893. Wedding: Ausfuhrliches Handb. der Eisenhutten- kunde, 2te Aufl., 1ste Bd.: Allgemeine Eisenhuttenkunde, 1891—96, 3tes Buch: Die Herstellung des Eisens. Th. Turner: Metallurgy of Iron and Steel, ved W. C. Roberts-Austen, Vol. I: Iron, 1895. E. F. Durre: Vorlesungen uber allgemeine Huttenkunde, 1ste Hålfte, 1897 — alle store Haandbøger. Verein deutscher Eisenhiittenleute in Dusseldorf: Gemeinfassliche Darstellung des Eisenhiittenwesens, 3te Aufl., 1896,. giver en kort, letfattelig Fremstilling. Endvidere: Wagner: Lærebog i Teknologi, 1885, samt af Tidsskrifter navnlig : Jårnkontorets Annaler, Stahl u. Eisen, The Journal of the Iron and Steel Institute og Engi- neering and Mining Journal. 15. Oversigt over Fremstillingen. Malmene reduceres med Brændsel i en saakaldt Højovn. Om Brændslet er talt i § 14. i) Nemlig som Svovlcalcium.