Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
16 For at faa forskellige Urenheder udskilte, ved at de gaa i Slaggen, anvendes de sammesteds nævnte Tilslag. Det dannede smeltede Raajærn tappes af Ovnens Taphul forneden. Raajærn smelter ved 1050 å 1200° C. Om de forskellige Sorter Raa- jærn, man kan fremstille, og deres Anvendelighed se § 81. 16. Højovnen og Højovnsprocessen. Angaaende Højovnens Indretning maa henvises til Hannover: Aut. Forelæsningsteg- ninger, hvor det Indre af en Højovn ses paa Pl. B., Fig. 2, medens PI. C. viser en almindelig Højovn af ældre Konstruktion. Ovnen er en Skaktovn, o: har Taarnform. Dens Indre er af ildfaste Sten. Saavel Malme med iblandet Tilslag som Brændsel hejses med Elevator op til Ovnens Top, hvorfra de afvekslende nedstyrtes i den. Den gennem de saakaldte Formhuller ind- strømmende, forud opvarmede Blæseluft (om dennes Forvarmning se næste Paragraf) forbrænder strax de glødende Cinders, Træ- kul eller Anthracitkul til Kulsyre, der stiger op gennem de højere glødende Brændselslag og sønderdeles i Kulilte og Ilt, af hvilke Ilten brænder Brændslet, medens Kulilten er den til selve Reduktionen af Malmene virksomme Luftart. Idet Malmen reduceres, optager det dannede Jærn Kulstof og bliver derved til Raajærn, som i den forhaandenværende Temperatur smelter ned og samler sig paa Herden, hvor det stiger saa højt, at den ovenpaa flydende Slagge kan afstikkes gennem eller kontinuer- ligt løbe gennem det saakaldte Slaggehul. I Virkeligheden er Processen overordentlig indviklet. Saaledes virker ikke blot Kulilte reducerende, men ogsaa fast Kul, der kan reducere ikke blot Jærn, men ogsaa Fosfor, Silicium og Mangan af dannet Slagge. Nye Højovne bygges uden Jærnplademantelen, som ganske vist muliggør Skaktens Isolering med Slaggestykker etc., saa at den ikke taber saa megen Varme til Luften, men vanskeliggør Tilsynet med Skakten og Reparationer deraf, og tilmed er kostbar. Man erstatter ved nye Ovne Jærnplademantelen med enkelte Jærnankere (omspændte Ringe) og opfører et ydre Jærnstangs- stillads, som bærer Gigtgulvet. En saadan Højovn er afbildet i Tidsskrift for Maskinisere, 1897, S. 109. En forbedret Konstruktion af en Form ses i Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, Pl. D., Fig. 1.