Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

17 17. Gigtgas og dens Anvendelse. Gigtgassen er den Gas, som stiger op gennem Ovnens Top og ledes bort til Brug, da den indeholder en stor Del Kulilte (c. 25 %), som ikke kan brænde i Ovnens Top af Mangel paa Ilt. Paa det Rør, hvor- igennem Gigtgassen ledes bort fra Højovnen, anbringes Rense- klapper eller Vandlaase (se nævnte Værk Pl. E., Fig. 1 og 2), for at faa Gassen renset for Støv og Vand. Gigtgassen ledes enten hen til Opvarmning af de Dampkedler, der drive Cylinderblæserne, hvorfra Blæseluften kommer, eller ogsaa benyttes den til Ristning eller til Blæseluftens Forvarmning. For varm ningen (opfunden 1829) giver Brændselbesparelse i Højovnen, da den forøger For- brændingstemperaturen. Forvarmningen sker i Blæstvarmere, en Slags Regeneratorer, der her ere høje Taarne, hvori der af ildfaste Sten er dannet en stor Del Kanaler. Først varmes disse af Gigtgassen, som man lader brænde i dem, efter at der er ledet den nødvendige Luft ind i dem, og dernæst ophører man med at lade Gigtgassen strømme gennem Kanalerne, men leder Blæseluften igennem dem i modsat Retning, hvorved de stærkt varmede Sten forvarme Blæseluften paa Vejen til Høj- ovnen, saaledes at Gigtgassens Varme i Stedet for at gaa tabt regenereres (genfødes) i Blæseluften. Cowpers Blæstvarmer — se nævnte Værk, Pl. E., Fig. 3 — og Whitiuells — se Texten til denne Figur — ere de mest bekendte. For at undgaa Brud paa Blæseledningen ved den stærke Udvidelse formedelst Luftens Varme, anvendes f. Eks. Skive- kompensatører, se nævnte Værk, Pl. F., Fig. 1. Nu synes Spørgsmaalet om Anvendelse af Gigtgas til Drift af Gasmaskiner at komme paa Dagsordenen — se Stahl u. Eisen, 1898, S. 247 og 361. 18. Udstøbning af Raajærn, Produktionen. En almindelig med Cinders dreven Højovns Produktion er ca. 100 Tons Raa- jærn daglig. Til 100 Kg. Raajærn benyttes omtrent 90 Kg. Cinders. Omtrent hver 5te Time stikker man med en spids Jærnstang en Lerprop, der har siddet i Taphullet, itu, hvorefter man kan lade det smeltede Raajærn løbe ned i de i nævnte Værk, Pl. F., Fig. 2, viste Forme, hvori Jærnet størkner som Barrer, der gaa i Handelen under Navn af Raajærn eller