Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Pigjærn1). Pigjærnet bruges enten i Støberierne eller til
Fabrikation af smedeligt Jærn.
Som det vil blive omtalt i § 81, skelner man mellem hvidt og graat
Raajærn. Som anført i Teksten til nysnævnte Figur, eie Pigjæi ns-
formene for graat Raajærn af almindeligt Formsand, for hvidt Raa-
jærn derimod ofte af Støbejærn. Om Aarsagen hertil vil der blive
givet nærmere Oplysninger i § 81, hvor der imidlertid ogsaa vil
blive gjort opmærksom paa, at Jærnstøberierne burde ophøre at
gøre det nødvendigt for Jærnværkerne at anvende Sandformene.
Til Bessemerprocessen behøver man ikke at støbe Raa-
jærnet ud som Pigjærn og senere smelte det paany i de saa-
kaldte Kupolovne (hvorom nærmere i II Del). Man kan direkte
tappe det fra Højovnen i en stor Jærnbeholder, Ske, hvorfra
det i sin flydende Tilstand kan tilføres Bessemerpæren.
Naar man imidlertid ofte foretrækker at lade det løbe i
de nævnte Forme og senere smelte det paany, tiltrods for, at
der herved bruges adskilligt Brændsel til Omsmeltningen, er
Grunden at søge i følgende Forhold: Produktet fra Højovnen
er altid uensartet i sin Sammensætning, navnlig fordi Massen i
Ovnen bliver forskellig paavirket af Blæsten i Midten af Ovnen
og nær Omkredsen og synker uregelmæssigt ned under Smelt-
ningen, og som Følge heraf vil man ikke saa sikkert kunne
vide, hvilket Jærn man behandler i Bessemerpæren, naar det
uden Omsmeltning tages fra Højovnen dertil, som naar det først
udstøbes i Forme og altsaa kan undersøges, før det omsmeltes
og benyttes i Bessemerpæren. Endvidere kan man ved Om-
smeltningen blande Raajærn passende med Raajærn af anden
Sammensætning. I den allernyeste Tid kommer man dog mere
ind paa at undgaa Omsmeltningen ved Anvendelse af uhyre
store Beholdere, Raaj ær nsblandere, hvori kolossale Mængder
af smeltet Jærn fra flere Højovnstapninger opsamles, saaledes
at man ved Blandingen faar en mere ensartet Sammensætning,
før en Del af Indholdet tappes til Brug i Bessemerpæren.
Om Raajærnsblandere se Dinglérs polyt. Journal, 1897, Bd. 304,
S. 109.
Ved Anvendelse af en Raaj ærnsblander har man yderligere den
Fordel, at man i den kan blive af med en stor Del af Jærnets Svovl
ved at tilsætte Ferromangan, se f. Eks. Dinglérs polyt. Journal, 1898,
Bd. 307, S. 135.
i) Efter det engelske Ord »pig«, der betyder Gris; de enkelte Barrer sidde nemlig
paa Indløbene, omtrent ordnede som pattende Grise.