Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
18 Pigjærn1). Pigjærnet bruges enten i Støberierne eller til Fabrikation af smedeligt Jærn. Som det vil blive omtalt i § 81, skelner man mellem hvidt og graat Raajærn. Som anført i Teksten til nysnævnte Figur, eie Pigjæi ns- formene for graat Raajærn af almindeligt Formsand, for hvidt Raa- jærn derimod ofte af Støbejærn. Om Aarsagen hertil vil der blive givet nærmere Oplysninger i § 81, hvor der imidlertid ogsaa vil blive gjort opmærksom paa, at Jærnstøberierne burde ophøre at gøre det nødvendigt for Jærnværkerne at anvende Sandformene. Til Bessemerprocessen behøver man ikke at støbe Raa- jærnet ud som Pigjærn og senere smelte det paany i de saa- kaldte Kupolovne (hvorom nærmere i II Del). Man kan direkte tappe det fra Højovnen i en stor Jærnbeholder, Ske, hvorfra det i sin flydende Tilstand kan tilføres Bessemerpæren. Naar man imidlertid ofte foretrækker at lade det løbe i de nævnte Forme og senere smelte det paany, tiltrods for, at der herved bruges adskilligt Brændsel til Omsmeltningen, er Grunden at søge i følgende Forhold: Produktet fra Højovnen er altid uensartet i sin Sammensætning, navnlig fordi Massen i Ovnen bliver forskellig paavirket af Blæsten i Midten af Ovnen og nær Omkredsen og synker uregelmæssigt ned under Smelt- ningen, og som Følge heraf vil man ikke saa sikkert kunne vide, hvilket Jærn man behandler i Bessemerpæren, naar det uden Omsmeltning tages fra Højovnen dertil, som naar det først udstøbes i Forme og altsaa kan undersøges, før det omsmeltes og benyttes i Bessemerpæren. Endvidere kan man ved Om- smeltningen blande Raajærn passende med Raajærn af anden Sammensætning. I den allernyeste Tid kommer man dog mere ind paa at undgaa Omsmeltningen ved Anvendelse af uhyre store Beholdere, Raaj ær nsblandere, hvori kolossale Mængder af smeltet Jærn fra flere Højovnstapninger opsamles, saaledes at man ved Blandingen faar en mere ensartet Sammensætning, før en Del af Indholdet tappes til Brug i Bessemerpæren. Om Raajærnsblandere se Dinglérs polyt. Journal, 1897, Bd. 304, S. 109. Ved Anvendelse af en Raaj ærnsblander har man yderligere den Fordel, at man i den kan blive af med en stor Del af Jærnets Svovl ved at tilsætte Ferromangan, se f. Eks. Dinglérs polyt. Journal, 1898, Bd. 307, S. 135. i) Efter det engelske Ord »pig«, der betyder Gris; de enkelte Barrer sidde nemlig paa Indløbene, omtrent ordnede som pattende Grise.