Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Direkte Støbning af Brugsgenstande af det i Højovnen
nedsmeltede Jærn bruges ikke, fordi Omsmeltning er at for-
trække, dels formedelst det ovenfor S. 18 Lin. 19 f. n. anførte For-
hold, dels af Grunde, hvorom nærmere under »Støbning« i II Del.
Efter at en Højovn er tappet, tillukkes Taphullet paany
med en Lerprop, der sidder fastklasket paa en lille Plade paa
Enden af en lang Jærnstang.
Højovnen drives Dag og Nat, indtil den faar »Fordøjelses-
besværligheder«, ved at Malmene ere for vanskelige at reducere,
eller ved at der bruges forholdsvis for lidt Brændsel, — eller
»Forkølelse«, ved at Brændslet er for slet eller Blæsten for kold.
Vidtløftig Standsning og Reparation af Ovnen kan da blive
Følgen.
19. Højovnsslagge. Om Slaggens Sammensætning er talt i
§ 14. Under Jærndraabernes Fald gennem Højovnen ned paa
Herden beskytter Slaggen Draaberne mod Iltning af Blæse-
luften. Slaggen kan man lade løbe af igennem Slaggehullet
og videre gennem en Slaggerende ned i Støbejærns-Vogne,
hvori den størkner og henføres til en Losseplads. Ved de
fleste Jærnværker faar man imidlertid paa denne Maade efter-
haanden hele Bjerge af Slagge, der tage uhyre Plads op. Man
har derfor søgt paa forskellig Maade at anvende Slaggen.
Undertiden støber man den til simple Bygningssten eller knuser
den størknede Slagge til Vej skærver. Undertiden lader man
den løbe ud i en Rende med rindende Vand, som granulerer
Slaggen til Slaggesand, der kan bruges til Slaggecement, Kalk-
mørtel ni. m.
Om Højovnsslagges Anvendelse, se Industriforeningens Tidsskrift,
1891, S. 121. Om Mursten af granuleret Slagge, se Stahl u. Eisen,
1897, S. 991. Hvis man leder en Damp-eller Luftstrøm i den flydende
Højovnsslagge, faas Slaggeuld — fine Korn, der ende i en Traad —,
som er godt varmeisolerende, men let dekomponeres og derfor nu
kun lidet anvendes.
IV. Fremstilling af smedeligt Jærn.
Litteratur: Se under Fremstilling af Raajærn, kun at 3die Af-
deling af Ledeburs store Haandbog træder i Stedet for 2den. End-
videre kan for Staal tilføjes : Hoive: Metallurgy of Steel, New-York 1890.