Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

20 20. Direkte Udvinding- af smerteligt Jærn af Malmene. Medens nu næsten alt Jærn udvindes af Malmene som Raajærn, kendte man før det 14de Aarhundrede ingen Raajærnsfremstilling som Industri, og Svejsejærn blev den Gang fremstillet direkte af Malmene. Da man derved kun fik fremstillet smaa Mængder af Svejsejærn, er denne direkte Fremstilling af Svejsejærn af Malmene nu kun af underordnet Betydning, og nyere Metoder til Fremstilling af større Mængder af Svejsejærn af Malmene ere ikke lykkedes. Det samme gælder mange Forsøg1) — navnlig af Fr. Siemens — paa at fremstille .smedeligt Jærn i flydende Tilstand, altsaa Staal direkte af Malmene i større Mængde. Derimod anvendes Malme delvis til saadant Staals Fremstilling ved Martinprocessen, hvor man nemlig ikke sjældent indbringer Malme sammen med Affaldet af smedeligt Jærn i det smeltede Raajærn. Der er anstillet en Del Forsøg paa at und- være nævnte Affald ved denne Lejlighed, men Martinstaal frem- stilles kun faa Steder uden Anvendelse deraf. a. Svejsejærn og Svejsestaal. 21. Oversigt over Fremstillingen. Svejsejærn og Svejsestaal, der i Modsætning til Svejsejærnet er hærdeligt — se S. 11 øverst —, fremstilles nu altid af Raajærn og navnlig ved Pudling, sjældnere ved Herdfriskning, der dog har en betydelig Udbredelse i Sverrig, hvor Pudling næsten ikke bruges. Ved begge Processer bliver Raajærnet2) nedsmeltet og stærkt afkullet. Imellem det kulstof- fattige senede Svejsejærn (om senet Struktur se § 83) med under 0,1 % Kul og Svejsestaal med f. Eks. 1 % Kul staar det saakaldte Finkornsjærn med c. 0,3 % Kul, der er stærkere og har mindre Slaggeindhold end det første. Det af kullede Jærn eller Staal maa befries for Slagge som nærmere omtalt i det følgende. Svejsejærns Smeltepunkt ligger ved henad 1500 0 C., — jo lavere des mere Kulstof, det indeholder. 22. Herdfriskning. Nedsmeltning af Raajærnsstænger sker paa en Herd, der ligner en almindelig Smedeesse., som er vist i Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, PI. 28, Fig. 4. Raajærnet lægges paa brændende Trækul, mere Trækul lægges over det, og i) Om saadanne Forsøg, se Stahl u. Eisen, 1896, S 148. 2) Det skal helst være hvidt til dette Brug, s'e § 6.3.