Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
idet Jærnet smelter for Blæsten, afkulles de faldende Draaber noget
af denne. Det paa Herdens Bund størknede Jærn behandles atter
paa samme Maade. Derved er Afkulningen bleven saa stærk,
at der paa Herdens Bund ligger en dejgagtig Masse, som lader
sig skyde sammen til en dejgagtig Klump, en saakaldt Luppe.
Man trykker senere Slaggen ud af denne under en Damphammer,
hugger den i flere Stykker, der gøres svejsvarme og udsmedes
under Hammeren til tynde Fladstænger, og har da færdigt
Svejsejærn.
Sjældnere gentages den ovenfor omtalte Behandling af det paa
Herdens Bund størknede Jærn endnu en Gang.
Om Slaggens Virksomhed ved Herdfriskning, se næste Paragraf.
Af visse Sorter manganholdigt Raajærn kan man fremstille
Svejsestaal, idet Manganet sinker Afkulningen.
Da der til Herdfriskningen kan anvendes Trækul, som jo
er langt renere end det flammende Brændsel, Stenkul, der maa
anvendes til Pudling, kan man faa meget rent og derfor sejgt
Svejsejærn ved Herdfriskning. Den i Sverrig anvendte Herd-
friskning kaldes Lancashirefriskning — se Note 2 til §11.
En lignende i Sverrig kun i Danemoraværkerne anvendt Herd-
friskning hedder Vallonfriskning.
23. Pudling. I Stedet for paa en Herd kan Nedsmelt-
ningen ske i en Flammeovn — en Puddelovn, se nævnte
Værk, PI. G., Fig. 1. Raajærnet anbringes paa Herden, hvor
Flammen fra Stenkulsbrændslet smelter det, og Flammens Ind-
hold af atmosfærisk Luft delvis af kuller det. Naar det er be-
gyndt at smelte, vender man med en Brækstang Stykkerne om,
saa at den nederste koldere Del af Stykkerne kommer opad, og
hvis der ligger usmeltede Jærnstykker under Slaggen, som
danner sig, hæver man dem op over Slaggelaget. Det smeltede
Raajærns Kul brænder nu efterhaanden bort, men for at dette
skal ske ensartet i hele Massen, maa der røres om1) i den med
Kradsere, lange Jærnstænger med ombøjet Ende. Efterhaanden
som Kullet i Raajærnet brændes bort, bliver Massen sejgere at
røre i, idet dens Smeltepunkt nemlig rykker op til at ligge
højere end den herskende Temperatur, og tilsidst kan man ikke
mere røre i den. Man skyder den da med Brækstangen sammen
i 5 å 6 dejgagtige Klumper, Lupper, der hver indeholde c. 40 Kg.
’) Engelsk >to pudle«, deraf »Pudling«.