Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
21 idet Jærnet smelter for Blæsten, afkulles de faldende Draaber noget af denne. Det paa Herdens Bund størknede Jærn behandles atter paa samme Maade. Derved er Afkulningen bleven saa stærk, at der paa Herdens Bund ligger en dejgagtig Masse, som lader sig skyde sammen til en dejgagtig Klump, en saakaldt Luppe. Man trykker senere Slaggen ud af denne under en Damphammer, hugger den i flere Stykker, der gøres svejsvarme og udsmedes under Hammeren til tynde Fladstænger, og har da færdigt Svejsejærn. Sjældnere gentages den ovenfor omtalte Behandling af det paa Herdens Bund størknede Jærn endnu en Gang. Om Slaggens Virksomhed ved Herdfriskning, se næste Paragraf. Af visse Sorter manganholdigt Raajærn kan man fremstille Svejsestaal, idet Manganet sinker Afkulningen. Da der til Herdfriskningen kan anvendes Trækul, som jo er langt renere end det flammende Brændsel, Stenkul, der maa anvendes til Pudling, kan man faa meget rent og derfor sejgt Svejsejærn ved Herdfriskning. Den i Sverrig anvendte Herd- friskning kaldes Lancashirefriskning — se Note 2 til §11. En lignende i Sverrig kun i Danemoraværkerne anvendt Herd- friskning hedder Vallonfriskning. 23. Pudling. I Stedet for paa en Herd kan Nedsmelt- ningen ske i en Flammeovn — en Puddelovn, se nævnte Værk, PI. G., Fig. 1. Raajærnet anbringes paa Herden, hvor Flammen fra Stenkulsbrændslet smelter det, og Flammens Ind- hold af atmosfærisk Luft delvis af kuller det. Naar det er be- gyndt at smelte, vender man med en Brækstang Stykkerne om, saa at den nederste koldere Del af Stykkerne kommer opad, og hvis der ligger usmeltede Jærnstykker under Slaggen, som danner sig, hæver man dem op over Slaggelaget. Det smeltede Raajærns Kul brænder nu efterhaanden bort, men for at dette skal ske ensartet i hele Massen, maa der røres om1) i den med Kradsere, lange Jærnstænger med ombøjet Ende. Efterhaanden som Kullet i Raajærnet brændes bort, bliver Massen sejgere at røre i, idet dens Smeltepunkt nemlig rykker op til at ligge højere end den herskende Temperatur, og tilsidst kan man ikke mere røre i den. Man skyder den da med Brækstangen sammen i 5 å 6 dejgagtige Klumper, Lupper, der hver indeholde c. 40 Kg. ’) Engelsk >to pudle«, deraf »Pudling«.