Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
30 haardere og blødere Staal- og Jærnsorter om hinanden og svejse dem sammen og ætse den færdige Genstand; den uægte blot ved en Ætsning, der foretages efter Radering i en Ætsegrund. 3. Bessemerstaal. 34. Oversigt over Bessemerprocessen. Bessemerstaal frem- stilles ved Bessemerprocessen — opfunden 1855 af Sir Henry Bessemer f 1898. Formedelst den Masseproduktion af Staal, der blev naaet ved denne Proces, var Opfindelsen epokegørende for Industri, Bygningsvæsen og Transportforhold. Staalet frem- stilles efter denne Proces i en saakaldt Bessemerpære eller Converter — se Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, Pl. M., Fig. 1 — ved at blæse atmosfærisk Luft gennem smeltet Raa- jærn. Raajærnet er enten fra Højovnen tappet i en stor Ske, der sidder paa et Lokomotiv, som bringer Skeen hen ti] et højt Sted nær Pæren, saa at Indholdet kan hældes i denne, eller ogsaa —- og det er bedre men dyrere, se S. 18 Lin. 15 f. o. — smeltes Pigjærn om i Kupolovne (hvorom i II Del) og tappes défrfra ad en Rende ned i Pæren, der i begge Tilfælde under Fyldningen ligger paa Ryggen med Mundingen — Halsen — pegende skraat opad. I den allernyeste Tid undgaas med Fordel Omsmeltningen ved Anvendelse af en Raaj ærns- blander — se S. 18 Lin. 10 f. n. Naar Jærnet er fyldt i Pæren, sættes Blæsten til, og Pæren rejses op. Hensigten med Blæsten, som stiger op gennem det smeltede Raajærn, er, at dens Ilt skal bortbrænde endel af Raajærnets Kulstof, saa at man faar et kulstoffattigere flydende Materiale: Staal. Men, hvis ikke der foregik andet i Pæren, vilde Tem- peraturen ikke være høj nok til, at det dannede Staal holdt sig flydende. Det er nødvendigt, at Temperaturen, for at Staalet kan holde sig flydende, stiger flere Hundrede Grader, og det er saa heldigt, at Raajærnet indeholder andre fremmede Stoffer end Kul, hvis Iltning under Processen faar Temperaturen til at stige. Det Stof, hvis Iltning ved Bessemerprocessen, □: ved den oprindelige Bessemerproces eller den saakaldte sure Proces, faar Temperaturen til at stige stærkest, er Silicium. Det