Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
haardere og blødere Staal- og Jærnsorter om hinanden og
svejse dem sammen og ætse den færdige Genstand; den
uægte blot ved en Ætsning, der foretages efter Radering i
en Ætsegrund.
3. Bessemerstaal.
34. Oversigt over Bessemerprocessen. Bessemerstaal frem-
stilles ved Bessemerprocessen — opfunden 1855 af Sir Henry
Bessemer f 1898. Formedelst den Masseproduktion af Staal,
der blev naaet ved denne Proces, var Opfindelsen epokegørende
for Industri, Bygningsvæsen og Transportforhold. Staalet frem-
stilles efter denne Proces i en saakaldt Bessemerpære eller
Converter — se Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, Pl. M.,
Fig. 1 — ved at blæse atmosfærisk Luft gennem smeltet Raa-
jærn. Raajærnet er enten fra Højovnen tappet i en stor Ske,
der sidder paa et Lokomotiv, som bringer Skeen hen ti] et
højt Sted nær Pæren, saa at Indholdet kan hældes i denne,
eller ogsaa —- og det er bedre men dyrere, se S. 18 Lin. 15 f. o. —
smeltes Pigjærn om i Kupolovne (hvorom i II Del) og tappes
défrfra ad en Rende ned i Pæren, der i begge Tilfælde under
Fyldningen ligger paa Ryggen med Mundingen — Halsen —
pegende skraat opad. I den allernyeste Tid undgaas med
Fordel Omsmeltningen ved Anvendelse af en Raaj ærns-
blander — se S. 18 Lin. 10 f. n. Naar Jærnet er fyldt i Pæren,
sættes Blæsten til, og Pæren rejses op.
Hensigten med Blæsten, som stiger op gennem det smeltede
Raajærn, er, at dens Ilt skal bortbrænde endel af Raajærnets
Kulstof, saa at man faar et kulstoffattigere flydende Materiale:
Staal. Men, hvis ikke der foregik andet i Pæren, vilde Tem-
peraturen ikke være høj nok til, at det dannede Staal holdt
sig flydende. Det er nødvendigt, at Temperaturen, for at Staalet
kan holde sig flydende, stiger flere Hundrede Grader, og det er
saa heldigt, at Raajærnet indeholder andre fremmede Stoffer
end Kul, hvis Iltning under Processen faar Temperaturen til
at stige.
Det Stof, hvis Iltning ved Bessemerprocessen, □: ved den
oprindelige Bessemerproces eller den saakaldte sure Proces,
faar Temperaturen til at stige stærkest, er Silicium. Det