Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
31 anvendte Raajærn maa derfor være siliciumrigt, og det silicium- holdige Raajærn er i Reglen graat Raajærn — se § 81. 35. Den sure og den basiske Proces. Bessemei pæien maa til den oprindelige Bessemerproces udfores med et saa- kaldt surt For, o: et kiselrigt ildfast Materiale, saasom malet Sandsten og ildfast Ler. Dels er dette modstandsdygtigt mod den høje Varme, dels vil dets Kiselsyre virke med til at for- slagge dannet Jærnforilte og Manganforilte i det smeltede Jærn. Derimod bliver Fosfor i Jævnet ikke forslagget, thi den kiselsyrerige Slagge har ingen Tilbøjelighed til at optage Fosfor- syre, og da Fosfor gør Jærnet koldskørt, □ : skørt ved almindelig Temperatur — se § 73 —, maa man til den oprindelige eller saakaldte sure Proces anvende fosforrent Raajærn. C. 90% af de eksisterende Jærnmalme — f. Eks. de allerfleste tyske eie for fosforholdige, til at deraf fremstillet Raajærn kan anvendes til den sure Proces. Under Hensyn hertil, og da fosforholdige Malme ere billigere end fosforrene, og fosforholdigt Raajærn billigere at fremstille end fosforrent, var det en Opfindelse af overordentlig Række- vidde, da Thomas og Gilchrist i 1878 opfandt den saakaldte Thomasproces eller basiske Proces, — der dog selv er dyrere end den sure Proces, se § 37 —, hvorved det lykkedes ogsaa at kunne gøre fosforholdigt Raajærn der i Reglen ei hvidt, se § 81 — anvendeligt til Fremstilling et en Slags Besse- merstaal, nemlig ved Anvendelsen af et Tilslag at 12 a 15% brændt Kalk, før Blæsten sættes til, og et basisk For i Pæren i Stedet for det sure. Kalken kan forslagge Fosforet, og det endog saaledes, at Fosforets Forbrænding her biiver den vigtigste Kilde til Frembringelse af den fornødne høje Temperatur. Det basiske For bestaar af brændt Dolomit med Tjære som Bindemiddel. Foret deltager egentlig ikke selv i Processen, men er dog nødvendigt. Var Foret kiselsyreholdigt, vilde nemlig Kalktilslaget ødelægge det og selv blive uvirksomt. For at Foret skal staa sig mod den høje Temperatur og den basiske Slagge, der danner sig, maa det selv være ildfast og basisk. Udfindelsen at det basiske For var derfor en Betingelse for Processen. 36. Bessemerprocessernes kemiske Forløb. Under Besse- merprocessen — saavel den sure som den basiske staai dei ud af Halsen paa Pæren en Flamme, der bliver heftigere og