Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
heftigere og stadig stærkere lysende og indtil 6 m lang. Efter-
haanden opstaar en tordnende Larm, som hidrører fra den
voldsomme Kulilteudvikling i det snevre Rum. Den stærke
Gasudvikling river Slagge og Jærnkorn med sig ud af Pæren,
hvilket giver et storartet Fyrværkeri. Naar imidlertid Kulstof-
indholdet aftager mere og mere, bliver Flammen svagere, og
paa Flammens Udseende kan den erfarne Værkmester se, hvor
langt Processen er skreden frem. Ved at betragte Flammen i
et Spektroskop kan man sørge for at standse Processen ved
et vist bestemt Udseende af Spektret, □ : i det Øjeblik, en eller
anden af Spektrets Linier forsvinder.
Naar ved den sure Proces Afkulningen har naaet en
passende Grad, kan man standse Blæsten, bringe Pæren til at
ligge paa Ryggen og gennem Mundingen kaste noget forvarmet
Ferromangan eller Spejljærn i Pæren. Meningen hermed er, at
Manganet i Ferromanganet eller Spejljærnet skal gøre det Jærn-
forilte, der er dannet ved Blæsningen og er opløst af Staalet,
uskadeligt — se S. 26 L. 12 f. n. Men ofte driver man ved den
sure Proces Afkulningen videre end ønskeligt, nemlig hvis der
er meget Silicium at bortbrænde, og da har man navnlig med
Spejljærntilsætningen ogsaa den Hensigt igen at forøge Kul-
stofholdigheden. Ved Thomasprocessen er det ligefrem nød-
vendigt næsten at afkulle fuldstændigt, da Fosforet
først da brænder bort i stort Omfang, og senere forøger
man da Kulstofholdigheden ved de nævnte Tilsætninger. Jo
længere Afkulningen, altsaa Blæsningen, først har været dreven,
des mere Jærnforilte er der dannet, og des mere er der altsaa
da at ødelægge med Tilsætningerne. Undertiden giver man
efter Processerne først en Tilsætning af Ferromangan for at
ødelægge Jærnforiltet og saa af Spejljærn for at forøge Kulstof-
holdigheden.
Inden man lærte at fremstille manganrigt Ferromangan,
kunde man slet ikke fremstille det kulstoffattige, bløde Staal
-— se S. 11 nederst — ved Bessemer- og Martinprocessen, idet
Spejljærntilsætningen øgede Kulstofmængden saa meget, og det
er netop det bløde Staal, der nu tilvirkes i de største Mængder.
Ved de nævnte Tilsætninger kan det imidlertid ikke und-
gaas, naar en større Kulstofholdighed ønskes tilvejebragt, at
indføre en betydelig Mængde Mangan, der kan gøre Produktet
Fortræd. Derfor opfandt Darby 1889 at udføre Tilbagekul-