Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

33 ningen slet og ret med fast Kulstof, og efter Darbys Proces sker Tilbagekulningen nu med Cinderspulver, som falder i Straalen >■ af smeltet Staal, dei^/idhældes af Pæren ved Tapningen i Støbe- skeen. Darby processen har i de sidste Aar bredet sig meget og funden Anvendelse ikke blot ved den sure og især den basiske Bessemer- proces, men ogsaa ved den sure og basiske Martinproces. Siden 1890 ere alle af de danske Statsbaner købte Jærnbane- skinner Thomas-Darbyskinner — se § 112. Darbyprocessen er omtalt i Tidsskrift for Fysik og Kemi, 1891, S. 43, og Industriforeningens Tidsskrift, 1891, S. 204, samt Ingeniøren, 1898, S. 42. En indgaaende Beskrivelse af dens nuværende Stand- punkt findes i Dinglers polyt. Journal, 1898, Bd. 307, S. 152. Dér omtales ogsaa, hvorledes Rulningen nu adskillige Steder sker i Stedet for med Ginderspulver med Blokke af Anthracitpulver og Kalkmælk, der lægges i Støbeskeen. Ved Darbyprocessen sker Rulningen jo i hvert Fald ikke i Pæren cller Martinovnen, men først efter Udhældningen, altsaa ved Thoniasprocessen, da Slaggen er afhældt forinden, paa et Stadium, hvor det ikke mere kan risikeres, at Slaggens Fosforsyre reduceres, og Fosfor vender tilbage i Staalet. En Tilsætning af Staalaffald, f. Eks. Skinneender, til Bessemerpæren bruges ikke sjældent enten for at nyttiggøre dette Affald eller ogsaa for at køle Pærens Indhold, naar dette tilfældigt er blevet for varmt, hvorved f. Eks. Pærens For- vilde lide. Da det ved Thoniasprocessen er saa nødvendigt at sikre sig, at Fosforet er brændt tilstrækkeligt bort, tager man dér, før man giver nogen Tilsætning af Spejljærn eller Ferromangan, en Ske prøve af Pærens Indhold, som man undersøger for Koldskørhed — se § 73 — ved at udstøbe Prøven i en Jærn- form, udsmede den deri støbte lille Blok til en flad Skive, køle denne i Vand og prøve dens Bøjelighed ved at folde den. Viser Skeprøven Koldskørhed, er der ikke brændt Fosfor nok bort. Det sikreste er ogsaa at undersøge Fosformængden i den sidste Blok fra Udstøbningen af Pærens Indhold, se Ingeniøren, 1895, S. 210. 37. Udstøbningen. Staalet udhældes i en Støbeske, som ved ældre Anlæg er indrettet og anbragt som vist i Hannover: \ Aut. Forelæsningstegninger, Pl. N., Fig. 1, medens ved nyere Anlæg den hydrauliske Kran, der bærer Støbeskeen, befinder