Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

sig paa et Lokomotiv, som ogsaa bærer Vandbeholder og Pumper, medens Akkumulator — se nævnte Plans Fig. 2 — der ofte Uncles ved -ældre Anlæg, hor bortfalder. Støbeskeens Indhold tappes gennem et Bundhul — se nævnte Plans Fig. 1 — i Coquiller, saa at man faar Staal- blokke (Ingots) som Emner for videre Bearbejdning. Bessemer- og Thomasstaal udstøbes derimod endnu forholdsvis sjældent til Facongods — Staalstøbegods. Aarsagen hertil vil blive om- talt i § 44. 38. Produktionen. En Bessemerpære tager 6 å 12 Tons Raajærn, som den i en Charge, der almindeligvis varer 20 å 30 Minutter eller endnu mindre, forvandler til Staal. I en Puddel- ovn medgaar 2V2 Døgn til Behandling af samme Kvantum. Dog maa det erindres, at hvis Raajærnet til Bessemerprocessen er omsmeltet før denne, har Omsmeltningen laget ekstra Tid, f. Eks. 2 Timer. Thomasprocessen er dyrere end den sure Proces, da Prøvetagningen sinker den, Kalktilslaget medfører en ekstra Udgift, og Foret er dyrere m. m. I Tyskland blev der 1896 fremstillet næsten 9 Gange saa stor en Vægt af Thomasstaal-BIokke som af Bessemerstaal-Blokke, men i Sverrig var den 1ste Juli 1897 af 34 Bessemerpærer kun de 3 basiske — se iøvrigt Statistikken over Staalproduktionen i Ingeniøren, 1897, S. 143, jvnfr. dog § 6, S. 9 øverst. 39. Staalblokkenes videre Behandling. Naar Blokkene, jvnfr. § 27, aftage i Tværsnit opefter, kunne Coquillerne ligefrem løftes af Blokkene, medens disse endnu gløde, men man kan dog ikke straks underkaste en glødende Blok en Fortætning — se § 30 — o: udsmede eller hyppigere udvalse den, da dens Indre mulig endnu er flydende, i al Fald varmere end dens Ydre. Blokkene nedsættes derfor bedst i en Varmeudlignings- grube — se Hannover: Aut. Forelæsningstegninger, Pl. Q., Fig. 1 —, for at Varmen i den kan fordele sig tilden Fortætningen. Herved spares det Brændsel, der medgaar, hvis man indlægger Blokken i en særlig Varmeovn, som det undertiden bruges. Den første Fortætning skete oprindelig ved Smedning under Damphammer, som jo giver større Kraftvirkning end Valsning, men ogsaa tager længere Tid. Efterhaanden som man har lært at fremstille tættere støbte Staalblokke, har man naaet til i Reglen at kunne udføre ogsaa den første Fortætning ved en Valsning, hvortil da anvendes et saakaldt Bl ok valseværk —