Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

35 se nævnte Værk, PI. 19, Fig. 1, og som omtalt S. 27, Lin. 3 f. o., er det ofte at foretrække at støbe større Blokke, som da efter den første Fortætning i et stort Blokvalseværk deles i mindre Blokke. Man maa dog i mange Tilfælde endnu anvende Smed- ning med Damphammer eller hydraulisk Smedepresse, hvorom i II Del, til Fortætningen, saaledes ved Udsmedning af Kanoner, Skibsaksler og andre store Smedestykker af Blokkene. At Facongods udglødes er omtalt S. 28, Lin. 14 f. n. 40. Slaggen. Slaggerne fra den sure Proces anvendes saa godt som ikke. Thomasslagge anvendes derimod i stor Maalestok malet og sigtet som Gødningsmiddel formedelst sit F osforsyreindhold. Se om Thomasfosfatgødning f. Eks. i Hedeselskabets Tidsskrift, 1898, S. 22. 4. Martinstaal. 41. Oversigt over Martinprocessen. Som tidligere omtalt fremstilles Martinstaal ved at nedsmelte Raajærn (Pigjærn) i en Martin-Siemensk Ovn og dertil sætte Affald af smedeligt Jærn og stundom Malme. En regelmæssig Drift efter denne Proces indførte Brødrene Martin i 1865. Sin store Betydning har Processen faaet dels ved at muliggøre Anvendelsen af næsten alt Slags Affald af smedeligt Jærn, dels ved det fremstillede Staals Egenskaber, hvorom i § 113. Den Martin-Siemenske Ovn er en G as-Flammeovn med Regenerativsystem, som straks skal forklares. Der kan i denne Ovn naas en saa høj Temperatur, — ved at baade den Gas, der skal varme Ovnen, og den Luft, der er nødvendig til Gassens Forbrændig, forvarmes inden Brugen —, at det frem- stillede Produkt er flydende derved, og kun ved Hjælp af denne Ovn er det lykkedes at gøre Affaldet af smedeligt Jærn, f. Eks. Enderne af valsede Skinner, PladealTald, gammelt, smede- ligt Jærn o. s. v. anvendeligt i stor Maalestok i Jærnproduktionen. Ovnens Brændsel er den saakaldte Generatorgas, der fremstilles i en saakaldt Generator ved ufuldstændig For- brænding af Stenkul eller andet helst raat Brændsel, og som navnlig bestaar dels af den derved opstaaede Kulilte, — der er dens vigtigste brændbare Indhold —, dels af Kvælstoffet i den 3*