Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

37 Det viser sig, at det gaar langsommere at benytte smeltet Jærn fra Højovnen i Martinovnen end at smelte Raajærnet i Martinovnen. Grunden er, at det i Højovnen smeltede Jærn straks samler sig sam- ledes i Martinovnen, at det ikke er nær saa udsat for den Ferhr^. ^rrcTFcle Flamme, som det indsatte usmeltede Raajærn. 42. Den sure og den basiske Proces. Man skelner ligesom ved Bessemerprocessen imellem en sur og en basisk Proces, alt efter som der bruges lidet eller stærkt fosforholdigt Raajærn, og ogsaa her maa Foret derefter være surt eller basisk og henholdsvis af lignende Sammensætninger som ved de to Bessemerprocesser. Ogsaa her bruges ved den basiske Proces et Tilslag af raa eller heller brændt Kalk, som man plejer at bringe paa Herden før Jærnet. 43 Martinprocessernes kemiske Forløb. Ved at se gennem et blaat Glas, kan man bedømme Processens Fremskridning, o: Kulstoffets Bortbrænden, der ses, ved at Luftblærer bringe Metallet til at koge. Naar Kogningen er ophørt eller omtrent er forbi, tager man med en Ske en lille Prøve, der behandles omtrent som Prøven ved Thomasprocessen. Man kan deraf faa at vide, om Afkulningen eller Fjernelsen af Fosforet er skreden tilstrækkelig frem. Er dette Tilfældet, tilsættes ligesom ved Bessemerprocessen Spejljærn eller Ferromangan. Undertiden bruges tillige en Tilsætning af Ferrosilicum — se S. 26, Lin. 6 f. n. — navnlig ved Martinstaal til Facongodsstøbning. Hvis en Aluminiumtilsætning bruges, sker den efter Tapningen. Nu vinder iøvrigt Darbyprocessen Indgang, hvor Tilbage- kulning væsentlig udføres ved direkte Rulning af Staalet, efter at det har forladt Ovnen, se S. 32 nederst. I den nyeste Tid synes den i Østrig opfundne Bertrand-Thielske Proces — se dels Ingeniøren, 1897, S. 145, efter Stahl u. Eisen, 1897, S. 403, dels Odelstjernas Foredrag i Bjærgværkssektionen paa det nordiske Teknikermøde i Stockholm 1897 — at vække en Del Opsigt. Den gaar navnlig ud paa at fremstille noget lige saa godt som det svenske fortrinlige Martinstaal. Der anvendes to Martinovne. I den ene, højere staaende smeltes Raajærnet og friskes delvis, og derefter lader man det løbe til den lavere staaende, hvor Affaldet af det smedelige Jærn er varmet, saa at det er ved at smelte. I begge Ovne an- vendes Malmtilsætning. Der skal spares Tid og naas en meget høj Temperatur ved de to Stoffers Møde. 44. Udstøbningen. Ovnens Indhold tappes ligesom en Høj- ovns ved med en spids Jærnstang at stikke en Lerprop, der