Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

38 sidder i Taphullet, itu. I Hannover: Aut. Forelæsningstegninger viser Plan P. en aim. Coquil-Opstilling, hvis der skal støbes B1 okke. Men Martinstaal anvendes betydelig mere end Bessemer- staal til Staals tøbeg od s. Ved Bessemerstaalfremstillingen ei- der rigeligere Lejlighed for Staalet end ved Martinstaalfrem- stillingen til at opløse Luftarter, nemlig formedelst den store Blæsttilførsel. Der kan derfor være Anledning til Dannelsen af flere Blærer ved Støbningen af Bessemerstaalet end ved Støb- ningen af Martinstaalet, og naar det er Facongods, der støbes direkte efter Fremstillingen, følger der jo ikke nogen senere Ud- smedning eller Valsning, der kan fladtrykke Blærerne. Man kan desuden ved Martinstaalet bedre under Processen tage Prøver og derefter give passende Tilsætninger for at faa Godset saa tæt som mulig. 45. Produktionen. Martinprocessen varer i Reglen 5 å 8 Timer. Der behandles ved hver Proces alt efter Ovnens Stør- relse 4 å 40 Tons. Af 100 Dele anvendt Jærn er 20 å 50 Dele Raajærn og <80 å 50 Dele Affald af smedeligt Jærn. I Tyskland blev der i 1896 fremstillet c. 7 Gange saa stor en Vægt af Staalblokke af basisk som af surt Martinstaal, men af 47 svenske Martinovne var den 1ste Juli 1897 kun de 13 basiske, — se i øvrigt om Staalproduktionen Ingeniøren, 1897, S. 143. Alene under Hensyn til Produktionens Størrelse er Bessemer- staal noget billigere end Martinstaal, Svejsejærn meget dyrere og Digelstaal det dyreste. 46. Staalblokkenes videre Behandling-. Herom og om An- vendelsen af Varmeudligningsgruber eller Varmeovne gælder, hvad der er sagt ved Bessemerstaalet S. 34, Lin. 11—7 f. n. At Facongods udglødes, er omtalt S. 28 i Slutningen af § 31. 47. Slaggen. Martinslagger finde kun ringe Anvendelse. Slaggerne fra den basiske Proces ere vel fosforfattige til at be- nyttes som Gødningsmiddel.