Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

40 gøre i Praksis. Jærn er saaledes i Praksis Legeringer af Jærn og Kul og forskellige andre Stoffer. Legeringernes Egenskaber ere derfor af meget stor Vigtighed. Ved at vælge Blandingsforholdet af Bestanddelene passende har man ofte Midler i Hænde til at opnaa Egenskaber, der bedre passe til den Brug, som skal gøres af Genstanden, eller til de Arbejder, hvorved den skal fremstilles, end Egenskaber hos noget enkelt Metal. 49. Bestanddelenes Tilstand ved Dannelsen. Legeringerne dannes som Regel i flydende Tilstand og i højere Temperatur end Atmosfærens, og udkrystallisere ved Afkøling i des finere Krystaller, jo hurtigere den sker. Undertiden ere alle Bestanddele flydende, undertiden kun den ene, og Legeringen dannes i sidste Tilfælde ved at opløse den eller de andre Bestanddele deri. Ligesom Kogsalt let op- løser sig i Vand af almindelig Temperatur, skønt dets Smelte- punkt ligger flere hundrede Grader højere, kan f. Eks. Kobber opløse sig i smeltet Tin, der ikke er varmet til Kobberets Smeltepunkt. Et Eksempel paa, at den ene Bestanddel kan være i luftformig Tilstand, haves ved den saakaldte cementerede Traads Fremstilling, en Slags imiteret Guldtraad. Den fremstilles af Kobbertraad ved at udsætte den for Zinkdampe, hvorved den faar et Messingovertræk. Legeringerne kunne dog ogsaa dannes af faste Bestanddele, jvnfr. f. Eks. Cementstaalets Fremstilling, se S. 23, Lin. 5 f. n. Kvægsølvlegeringer kunne dannes ved almindelig Temperatur. Ogsaa ved Sammenpresning af Metalpulvere under højt Tryk kan der uden Opvarmning undertiden fremstilles Metalstykker, der ere Legeringer, hvorom nærmere i § 60. 50. Sajgring. Et ejendommeligt Forhold, der ofte iagttages ved Legeringer, er den saakaldte Sajgoing, hvorved en Legering enten skiller sig ad i to eller efterhaanden flere Legeringer af forskellig Sammensætning eller udskiller et Grundstof. Sajg- ringer iagttages navnlig ved smeltede Legeringers Afkøling, idet der f. Eks. da først størkner en Legering af en eller anden Sammensætning, og senere Resten. Forholdet ligner det, der er kendt fra en Kogsaltopløsnings Frysning, hvor der først danner sig kogsaltfattigere Is, medens en kogsaltholdigere Op- løsning, Moderluden, bliver tilbage, som ikke fryser før ved yder- ligere Afkøling.