Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
Sajgringer ved smeltede Legeringers Størkning viser sig f.
Eks. ved Støbning derved, at Godsets Overflade, som størkner
først, kommer til at bestaa af Legeringer med højere Størknings-
eller Smeltepunkt, medens der i Midten samler sig Legeringer
med lavere Størknings- eller Smeltepunkt, som ere trængte ind
imod Midten ved de tungsmelteligere Legeringers Størkning og
paafølgende Sammentrækning, Svind (se S. 25, Lin. 14 f. o), under
den videre Afkøling. Ved Støbning af Bronze af Kobber og
Tin sajgrer Bronzen saaledes i tinfattigere Partier yderst i Støbe-
godset og tinrigere Dele med lysere Brud inderst. De tinrigere
Dele ere haarde og derfor ubehagelige at arbejde i, f. Eks. at
udbore — se under »Bronze«.
Sajgringen ved Størkningen kan mindskes ved at røre godt
om i den smeltede Masse før Udstøbningen, og navnlig ved
hurtig Afkøling efter Udstøbningen.
Undertiden bruges ogsaa gentagen Omsmeltning inden Udstøb-
ningen.
Ved Omtalen af Bronze vil der blive gjort Rede for, hvorledes
den saakaldte »Anløbning« af Bronzen kan skaffe den af med
en Del af den Haardhed, som ved Sajgringen er fremkommen,
nemlig i de tinrigere Dele.
løvrigt kan der ved Sajgringen af Bronze komme tinholdigere
Dannelser, ikke blot indeni, men ogsaa udenpaa Godset, idet der,
naar den tinfattigere Skorpe størkner og svinder, maaske bliver et
saa stort Tryk paa den indvendige endnu flydende tinholdigere Masse,
at noget af denne tvinger sig gennem Skorpens Porer og størkner
udenpaa denne. Noget lignende kan ske ved andre Legeringer og
navnlig ved Vismuthblokke, hvor der kan komme kugleformede
store Udvækster, der bestaa af en bly-og sølvrig Vismuthlegering. Paa
Overfladen af Staalstøbegods og Støbejærnsgods ses ofte smaa Kugler
hidrørende fra de samme Forhold. De kunne gøre Overfladen helt
ru. Om andre Sajgringer i Støbejærn giver Ledebur: Handb. der
Eisen- und Stahlgiesserei, 1892, S. 33, Oplysninger, se ogsaa S. 43,
Lin. 3 f. o. og § 77 om Riststænger.
At den først størknede Skorpe ved Støbning har en anden
Sammensætning end det Indre, spiller en stor Rolle ved Staal-
blokke og deraf fremstillede valsede Produkter, f. Eks. Jærn-
baneskinner. Jo langsommere Afkølingen sker, jo større Blok-
ken er og jo flere fremmede Bestanddele, der lindes i Staalet,
desto større Forskel viser der sig mellem det Indres og Over-
fladens Sammensætning, idet de fremmede Bestanddele navnlig
ville findes i Blokkens Midte, hvis Materiale ogsaa senere ved