Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
41 Sajgringer ved smeltede Legeringers Størkning viser sig f. Eks. ved Støbning derved, at Godsets Overflade, som størkner først, kommer til at bestaa af Legeringer med højere Størknings- eller Smeltepunkt, medens der i Midten samler sig Legeringer med lavere Størknings- eller Smeltepunkt, som ere trængte ind imod Midten ved de tungsmelteligere Legeringers Størkning og paafølgende Sammentrækning, Svind (se S. 25, Lin. 14 f. o), under den videre Afkøling. Ved Støbning af Bronze af Kobber og Tin sajgrer Bronzen saaledes i tinfattigere Partier yderst i Støbe- godset og tinrigere Dele med lysere Brud inderst. De tinrigere Dele ere haarde og derfor ubehagelige at arbejde i, f. Eks. at udbore — se under »Bronze«. Sajgringen ved Størkningen kan mindskes ved at røre godt om i den smeltede Masse før Udstøbningen, og navnlig ved hurtig Afkøling efter Udstøbningen. Undertiden bruges ogsaa gentagen Omsmeltning inden Udstøb- ningen. Ved Omtalen af Bronze vil der blive gjort Rede for, hvorledes den saakaldte »Anløbning« af Bronzen kan skaffe den af med en Del af den Haardhed, som ved Sajgringen er fremkommen, nemlig i de tinrigere Dele. løvrigt kan der ved Sajgringen af Bronze komme tinholdigere Dannelser, ikke blot indeni, men ogsaa udenpaa Godset, idet der, naar den tinfattigere Skorpe størkner og svinder, maaske bliver et saa stort Tryk paa den indvendige endnu flydende tinholdigere Masse, at noget af denne tvinger sig gennem Skorpens Porer og størkner udenpaa denne. Noget lignende kan ske ved andre Legeringer og navnlig ved Vismuthblokke, hvor der kan komme kugleformede store Udvækster, der bestaa af en bly-og sølvrig Vismuthlegering. Paa Overfladen af Staalstøbegods og Støbejærnsgods ses ofte smaa Kugler hidrørende fra de samme Forhold. De kunne gøre Overfladen helt ru. Om andre Sajgringer i Støbejærn giver Ledebur: Handb. der Eisen- und Stahlgiesserei, 1892, S. 33, Oplysninger, se ogsaa S. 43, Lin. 3 f. o. og § 77 om Riststænger. At den først størknede Skorpe ved Støbning har en anden Sammensætning end det Indre, spiller en stor Rolle ved Staal- blokke og deraf fremstillede valsede Produkter, f. Eks. Jærn- baneskinner. Jo langsommere Afkølingen sker, jo større Blok- ken er og jo flere fremmede Bestanddele, der lindes i Staalet, desto større Forskel viser der sig mellem det Indres og Over- fladens Sammensætning, idet de fremmede Bestanddele navnlig ville findes i Blokkens Midte, hvis Materiale ogsaa senere ved