Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

42 Valsningen kommer midt i Jærnbaneskinnen. Man kan derfor ikke faa nogen tilforladelig Ide om Staalet i en Jærnbaneskinnes Slidflade ved at gøre Prøver med Materialet i Skinnens Indre. Udsajgringerne have især samlet sig i Svind-Hulhederne — se S. 25, Lin. 13 f. o. — og gøre en Trækprøves Brud mattere og mørkere. Om den Forskel, der kan være i en Jærnbaneskinne, give Ætseprøver af Tværsnit god Besked, se f. Eks. Baumaterialienkunde, 1897—98, S. 173. v. Donnas skelner i en Skinne imellem Kerne- staal og Randst aal, af hvilke Kernestaalet hidrører fra Staal- blokkens Midte, Randstaalet fra dens Skal, — se Zeitschr. des oester. Ing. und Arch. Verein, 1896, S. 191. Om Sajgringer i en Staalblok se ogsaa Ingeniøren, 1897, S. 359. Da det indre Materiale bliver det fosforrigeste og derfor skørt — se § 73 — samt ret rigt paa Jærnsulfifø der ved den saakaldte Udmattelse formentlig giver An- ledning til begyndende mikroskopiske Revner — se § 72 og 106 —, bores det undertiden ud af svære Hængselbolte i Broer m. m. og f. Eks. af det engelske Admiralitet, ud af en Aksels Midte, — se Stahl u. Eisen, 1897, S. 306—9. Den amerikanske Marine fordrer hule Aksler, men Blokken til dem skal støbes massiv, for at man kan udbore den daarlige Midte. Udboringen fjerner desuden Spæn- dinger. da en lige Aksel efter Udboring bøjer sig, — og en hul Aksel har den Fordel at være lettere end en massiv at varme ens- artet — se The Journal of the Franklin Institute, 1898, p. 341 og p. 354. løvrigt er der ikke blot Forskel paa Sammensætningen af Midlen og Skorpen af en Staalblok, der er ogsaa Forskel paa det nederste og det øverste, idet saadanne udsajgrede Dele, der ere mindst vægtfyldige, stige til Vejrs. Denne Forskel kan vise sig endnu mere ved Støbning af Tene i Møntfabrikationen, idet Tenene ere forholdsvis høje, flade Stænger, støbte af legeret Guld, legeret Sølv eller Bronze. Ved Sajgring behøver der som nævnt ikke at udskille sig en Legering; der kan ogsaa udskille sig et Grundstof. Ved smeltet saakaldt graat Raajærns Størkning udskiller der sig saa- ledes Grafit, hvorom nærmere i § 63. Ofte sker en Sajgring saa længe, indtil Resten er en Le- gering af ganske bestemte Vægtforhold og lettere smeltelig end andre Legeringer af samme Stoffer, hvorom nærmere i § 53. Sajgringer ske ikke blot ved Legeringers Overgang fra smeltet til fast Tilstand, men ogsaa ved deres Overgang fra fast til smeltet. Dér smelter da en mere letflydende Legering først.