Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
43 Det er herfra, at Benævnelsen Saigern — Sickern, som er et tysk Ord for en langsom Udflydning, hidrører. Et Eksempel haves fra Støbejærns Riststænger, der undertiden hurtigt fortæres. Delvis kan dette skyldes Iltning til Brandjærn — se § 77 — men delvis ogsaa et for stort Indhold af Silicium, Svovl og Fosfor, hvorved letsmelteligere Legeringer udsajgre under Glødningen, — se Ledebur: Das Roheisen, 1891, S. 65. Sajgringer kunne i det Hele meget vel ske i Legeringer, der ikke ere opvarmede helt til Smeltepunktet, og navnlig er dette vigtigt ved Staal, f. Eks. ved dets Hærdning og Anløbning samt ved dets Blødgøring ved Glødning og langsom Afkøling. Herom ville nærmere Oplysninger blive givne i § 65 og følgende. Ogsaa i det størknede Metal haves efter Udsajgring ofte Le- geringer med ganske bestemte Vægtforhold — f. Eks. Perlit, se § 65. Nogle Legeringer, som f. Eks. Kobber-Zinklegeringer, sajgre ikke saa meget, at det har Betydning i Praksis. 51. Legeringernes Mikrostruktur, Metallografi. Med Studiet af Udsajgringer og derved af Legeringer giver navnlig Metal- Mikroskopien eller, som den kaldes, Metaliografien sig af. Den gaar ud paa under Mikroskopet at undersøge fint polerede Metal- flader, navnlig efter en Ætsning, der angriber de forskellige Bestand- dele ulige stærkt, saaledes at Metalfladen fremtræder i Relief. Mikroskopet giver herved Oplysninger om de udskilte Legeringers og enkelte Stoffers Tilstedeværelse, Struktur og Anordning, som en kemisk Analyse alene ikke vilde kunne give. I den nyeste Tid synes Metallografien derfor at blive et højst værdifuldt Hjælpe- middel til Undersøgelse af Legeringer og de i Praksis anvendte urene Metaller. Grundlæggeren af Metalmikroskopieii er — (18(54) — Dr. Sorby. Af andre Forskere kunne fremhæves: Martens, Wedding, Behrens, -(■Jfm no/}', Arnold, Roberts-Austen, Andrews, Howe, Osmond, H. Le Chatelier o. 11., af hvilke enkelte ville blive nævnte i det følgende. Et Par vigtige Arbejder i denne Videnskab ere allerede nævnte i Litteraturoversigten S. 39. En Fortegnelse over adskillige Arbejder findes i Commission des méthodes d’essai, premiere session, Tome II, 1895, p. 16. Nu udgiver Saiweur i Amerika Tidsskriftet: The Metallographist. Ved haarde Legeringer er det undertiden tilstrækkeligt at polere Metalfladerne fint, og unødvendigt at ætse dem. Osmond anbefaler f. Eks. da at gnide Metalfladen med fugtigt Pergament, som er im- prægneret med en ringe Mængde af det fineste Polerrødt (om Poler-