Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
46 en Legering, der er en kemisk Forbindelse, senere den eutektiske Legering, — eller ogsaa størkner hele Legeringen med en eneste Slags Krystaller, — nemlig naar Smeltekurven simpelt hen er en enkelt Kurve, — men hver Krystal er da dannet indefra udad af kontinuerlig varierende Legeringer. Som omtalt er alt Jærn og Staal at betragte som Legeringer. I disse Legeringer er Perlitten, som senere vil blive omtalt — se § 65 —, formentlig at betragte som den eutektiske Le- gering, medens Carbid er en Legering af Jærn og Kul, der er at betragte som en virkelig kemisk Forbindelse, hvorom lige-r ledes nærmere senere, — se nævnte Paragraf. Af andre Legeringer, cler maa antages at være virkelig kemiske Forbindelser, kan nævnes SbCu2, Ag2Sn, SnCu3, CuZn2 m. 11. I det Hele kan man sige, at en Legering almindeligvis smelter ved lavere Temperatur end den, man under Hensyn til Blandingsforhold kan regne sig til efter Componenternes Smeltetemperatur. Som det ses af Smeltekurven S. 44, Fig. A, giver en Tilsætning af den tungere smeltelige Component en Nedgang af Smeltetemperaturen, og yderligere Tilsætning giver yderligere Nedgang, indtil der er tilsat 28 Dele Kobber, men derefter vil mere Kobber hæve Smeltetemperaturen. Man har dog Legeringer, der smelte ved højere Temperatur end den tungest smeltelige Component, f. Eks. AuA12, se Baumaterialien- kunde, 1897-98, S. 64. Selvfølgelig benytter man sig ofte i Praksis af Legeringer i Stedet for af enkelte Metaller, netop fordi Smeltetemperaturen i Reglen er lavere. Jo flere Metaller, en Legering bestaar af, des mere synker Smeltepunktet. Man kan ved at danne Legeringer af 3 å 4 Metaller skaffe sig et Smeltepunkt under 100° C., saa at Legeringerne smelte ved at dyppes i kogende Vand. Eksempler herpaa er Roses Metal, der bestaar af 8 Dele Bly, 3 Dele Tin og 8 Dele Vismuth og smel- ter ved 95° C, og Woods Metal, der bestaar af 8 Dele Bly, 4 Dele Tin, 15 Dele Vismuth og 3 Dele Cadmium og allerede smelter ved 68° C. Om flere letsmeltelige Legeringer se Industriforeningens Tidsskrift, 1892, S. 287. Om deres Anvendelse, se under »Lodning« i II Del. 54, Bestanddelenes Sammenblanding. Naar store Mængder af et Metal skulle legeres med mindre Mængder af et andet, plejer