Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

47 man først at legere omtrent lige store Vægtdele af begge Metallerne, og dernæst at forene den dannede Legering med Overskuddet af det førstnævnte Metal. Denne Metode er der særlig Anledning til at bruge, naar Me- tallernes Smeltetemperaturer ligge langt fra hinanden. Naar man nemlig skal legere en stor Mængde Tin med en ringe Mængde Kobber, kan man ved først at legere en ringe Mængde af Tinnet med Kobberet danne en Legering med lavere Smeltepunkt end Kobberet, saa at den øvrige Tinmængde kan legeres med den dannede Legering uden at behøve at varmes saa stærkt, hvorved Tinnets Ilt- ning, hvorom der vil blive talt under Omtalen af Tin, og det deraf flydende Tab af det dyre Tin ikke bliver saa stort, som hvis alt Tinnet direkte legeredes med Kobberet. Ved Fremstillingen af Ny- sølv af Kobber, Zink og Nikkel tages lignende Hensyn for at undgaa en for stærk Sublimation af Zinken. Angaaende, hvorledes man skal bære sig ad i dette og nogle andre Tilfælde, giver Ledeburs S. 39 anførte Bog: Die Legierungen, 1890, S. 54—55, et Par og Wzi.s/.s’.s sammesteds citerede Bog, S. 61—63, flere Oplysninger. S. 41 er der givet nogle Anvisninger til Modvirkning af Sajgring ved Udstøbningen. II. Oversigt over Metalarbejder og Metallernes og Legeringernes Egenskaber. 55. Arbejdsegenskaber og Brugsegenskaber. Om et Melal eller en Legering finder Anvendelse til teknisk Brug eller ej, af- hænger dels af, om det er let at bearbejde, f. Eks. om det kan støbes, smedes, o. s. v., altsaa af de Egenskaber, Arbejds- egens kåber, som spille en Rolle ved Bearbejdningen, dels af, om det, naar det vel er forfærdiget til en Brugsgenstand, har Egenskaber, — Brugsegenskaber —, dsr gøre det egnet til den Brug, der skal gøres deraf, altsaa om det er billigt eller dyrt nok, om det er stærkt nok eller haardt nok til at modstaa Slid, om det kan taale Indvirkning af Luftarter eller Vædsker, hvormed det vil komme i Berøring, om det har en passende Farve o. s. v. De Heste Egenskaber ere dog baade Arbejds- egenskaber og Brugsegenskaber, f. Eks. Sejghed, Haardhed m. 11. Styrken er nærmest en Brugsegenskab, men den er f. Eks. en Arbejdsegenskab ved Traadtrækning, idet 1. Eks. Bly er for svagt til at trækkes til Traad.