Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

48 Brugsegenskaberne ville blive omtalte ved de enkelte Me- tallers eller Legeringers Beskrivelse, men tildels dog tillige i de følgende Paragrafer, der kortelig ville omhandle Sammenhængen imellem et Metals Arbejdsegenskaber og Valget af de Arbejds- maader, der i den mekaniske Industri anvendes for at frem- stille Brugsgenstande deraf. Her skal med Hensyn til Brugs- egenskaberne kun anføres, at Legeringernes Vægtfylde i Forhold til Enkeltmetallernes er højst forskellig1), og at de lede Varme og Elektricitet daarligere end Enkeltmetallerne. Hvad Arbejdsegenskaberne angaa, vil der i de følgende Paragrafer, som omhandle de Arbejdsmaader, der anvendes i den mekaniske Industri, som sagt blive Lejlighed til at om- handle dem, sete i Sammenhæng med Arbejdsmaaderne, altsaa i en Belysning, hvori de ikke ere sete i Fysiken, hvorfra iøvrigt en væsentlig Del af dem ere kendte. Eksempelvis er det ved Formgivning ved Hjælp af skærende eller klippende Værktøj saaledes Haardheden, der er den vigtigste Egenskab, hvorfor ogsaa Haardheden af Metaller og Legeringer vil blive behandlet ved Omtalen af saadan Formgivning. 56. Oversigt over Metalarbejder. Metalgods faar i det væsentlige sin Form enten ved Støbning eller ved mekanisk Bearbejdning, saasom Valsning, Trækning, Smedning. Ved disse Processer naar Godset imidlertid ofte kun til at faa en Form, der nærmer sig den ønskede, saaledes at den endelige Form først naas ved at fjerne overflødige Dele med skærende eller klippende Værktøjer, hvorpaa endnu ofte følge nogle Slutnings- eller Fuldendelsesarbejder, der kun i ringe Grad eller slet ikke tilsigte nogen yderligere Form fo rand ring, men gaa ud paa at forskønne Godsets Overflade eller gøre den mere modstandsdygtig mod Angreb af Vejrlig, Syrer, m. m. Tillige vil det ofte være nødvendigt at samle en Gen- stand af enkelte Metalstykker, saa at Metallernes mekaniske Teknologi foruden Afsnittene om Formgivning ved Støbning, Smedning, Valsning o. s.v., om Formgivning ved Skæring, Klip- ning o. s. v., samt om Fuldendelsesarbejder, indeholder et Afsnit om, hvorledes Metaldele samles. i) Se Ledebur: Die Metallverai’beitung auf chemisch-physikalischem Wege, 8de Bd. af Bolley: Handb. der cliem, Technologic, 1882, S. 9.